Spring til indhold

Information om vaccination i almen praksis pr. 14. sept.

Vigtige informationer om den kommende vaccinationsindsats

Vaccination i almen praksis mod COVID-19, influenza og pneumokokker i det offentlige vaccinationsprogram efteråret 2022

Opdateres løbende i takt med at information tilgår

Sidst opdateret 14. september 2022
          

Bestilling og levering

Bestillinger af vaccinerne foregår i sygehusapotekets bestillingssystemet Online2.
Der tilsendes link og brugeroplysninger efter tilmelding hos regionen

På nuværende tidspunkt er det kun Comirnaty Original/Omicron BA.1, der kan bestilles. Obs – søg på ’Comirnaty’ i bestillingsmodullet.
Fra tirsdag den 13.9 kan der også bestilles pneumokokvacciner. Fra 15.9 kan der også bestilles influenzavacciner.

Ved spørgsmål til bestilling og levering af vacciner kan sygehusapoteket kontaktes hverdage mellem kl. 8.00-15.30 – kontakt: Christina Hansen, Christina.hansen@regionh.dk, tlf. nr. 44 57 77 81 eller Mia Nimb Gemmer, Mia.nimb.gemmer@regionh.dk, tlf. nr. 44 57 77 80. 

 

COVID-19 vacciner


Målgrupper

Fra 15.9-30.9: Plejehjemsbeboere og +85-årige. 

Fra 1.10: +50-årige, personer i øget risiko for alvorligt sygdomsforløb, gravide, pårørende til personer i særligt øget risiko. Desuden sundheds- og plejepersonale samt personale i visse dele af socialområdet. Link til Sundhedsstyrelsens retningslinje om særlige målgrupper
           
Vacciner 

  • Almen praksis kan kun bestille Comirnaty Original/Omicron BA.1
  • Der bestilles min. 1 pakke Comirnaty Original/Omicron BA.1 a 10 hætteglas, svarende til 60 doser, og max. 4 pakker pr. kapacitet pr. gang. Det kan blive nødvendigt at justere min/max på et senere tidspunkt. Vi opfordrer generelt til, at I bestiller løbende fremfor at opbygge ’lagre’. 
  • Der medfølger automatisk sprøjter og kanyler. Vaccinen skal ikke fortyndes før brug, så derfor medfølger der ikke saltvand. 
  • Holdbarhed: 10 uger på køl. Efter anbrud kan vaccinen opbevares ved 8 °C til 30 °C i op til 12 timer.
  • Boosterstik kan gives uden hensyntagen til tidligere vaccinetype. Dvs. patienter, der har fået 1., 2. (og 3.) med Moderna/Spikevax, kan godt få boosterstik med Pfizer/Comirnarty Omikron BA.1
  • For nuværende bliver Modernas nye variantopdaterede vaccine kun tilgængelig i de regionale vaccinationscentre.

Restvacciner
Der skal så vidt muligt undgås vaccinespil. Evt. restvacciner må gives til sundhedspersonale, der er +50 år. Der skal oprettes vaccineforløb på sundhedspersonale.

Anafylaksi
I skal selv have anafylaksiudstyr med til plejecentre/i klinikken (adrenalin eller epi-pen). De private apoteker leverer gratis adrenalin via Regionens positivliste, mens eventuel epi-pen er for klinikkens egen regning. 

Medhjælp/delegation
Det er muligt at delegere vaccinationen til fx kliniksygeplejersker.
Dette er nærmere beskrevet i Sundhedsstyrelsens retningslinjer her 

Information om COVID-19 vaccination
Sundhedsstyrelsen har samlet information til borgere og fagfolk her

Influenza

Der åbnes for bestilling i Online2 senest torsdag den 15.9. 

For at få fordelt vaccinerne til alle, vil der blive en max for antal doser pr. kapacitet pr. uge. Hensigten med vaccinationsprogrammet er, at de ældste vaccineres først. Vi opfordrer derfor til, at der også ift. influenza er fokus på at starte med de ældste i jeres praksispopulation. Planlægning og gennemførelse af influenzavaccination i klinikken vil derfor skulle ske over flere uger. 


Målgruppe
Fra 1.10: + 65 år, børn 2- 6 år, personer med udvalgte sygdomme/tilstande, førtidspensionister, sundheds- og plejepersonale, gravide i 2. og 3. trimester. 

Bemærk, at børn 2-6 år kun kan vaccineres hos praktiserende læger. 

Bemærk, at der hos SSI kan bestilles influenza til betalende patienter (uden for målgrupperne). Der må ikke bruges gratis vacciner til patienter uden for målgrupperne. 

Vacciner 

  • Det vil blive VaxigripTetra®, InfluvacTetra® og Fluenz Tetra® (gives som næsespray til børn)
  • Alle typer leveres i forfyldte sprøjter. 

Information om influenzavaccination
Sundhedsstyrelsen har samlet information til borgere og fagfolk her

Pneumokokker

Da der kun er indkøbt et begrænset antal pneumokok vacciner til Danmark, opfordrer vi til, at der bestilles lidt ad gangen på baggrund af konkret patientgrundlag og behov. Vi forventer, at max 10 doser pr. kapacitet pr. uge vil være tilstrækkeligt, undtaget evt. plejecenterlæger på plejecentre, hvor der ikke har været gennemført pneumokokvaccination inden for de sidste 5 år.

Det vil blive muligt at bestille pneumokokvacciner i Online2 fra tirsdag den 13.9. 

Målgruppe
Hele året: Personer i alderen 65 år og derover, der ikke har modtaget vaccination de seneste seks år, desuden personer som har udvalgte kroniske lidelser, svejsere, beboere på plejehjem/plejebolig.         

Vaccine

  • Pneumovax®
  • Leveres i forfyldte sprøjter. 

Information om pneumokokvaccination
Sundhedsstyrelsen har samlet information til borgere og fagfolk her