Spring til indhold

Nyt fra reumatologien Juni 2025

Almen Praksis - Region Hovedstaden

Reumatologi – vederlagsfri medicin

Afdeling for Rygkirurgi, Led- og Bindevævssygdomme har gennem godt et år gennemført et projekt i den sydlige del af regionen, hvor patienterne kan få udleveret deres vederlagsfrie medicin på privat apotek i stedet for at møde op på hospitalet. Patienterne har været meget tilfredse med tilbuddet. Der arbejdes på at få det udbredt til hele regionen og til andre specialer.

Reumatologi – fleksibelt ambulatorium

Hverdag, trivsel og behov er vigtige elementer i et liv med gigtsygdomme.
Vi indfører fra sommeren 2025 fleksible rammer for kontakt og behandling af vores patienter med flere telefon og videokonsultationer i fleksibelt ambulatorium,
så patienterne kan behandles tættere på deres hverdag. 

Rygkirurgi – hjemtagning

Afdeling for Rygkirurgi, Led- og bindevævssygdomme har gennem godt et år arbejdet med at hjemtage store dele af den rygkirurgi som tidligere er blevet opereret på privathospital. Kapaciteten på den rygkirurgiske funktion på Rigshospitalet Glostrup er øget betydeligt, så der nu er mindre end 30 dages ventetid på en rygkirurgisk forundersøgelse, hvor der tidligere var op til 15 ugers ventetid. 

Gigtpatienter i immunmodulerende behandling – vaccination mod herpes zoster

Muligheden for klausuleret tilskud til vaccination med Shingrix® er udvidet, så den nu omfatter alle patienter over 50 år med kronisk inflammatorisk gigtsygdom i immunsupprimerende behandling. Ydelseskode 8940

Læs om tilskud til vacciner på sst.dk

Klinikchef Henrk Røgind og praksis koordinator Thomas Saxild RH