Stigning i antal prøver til dyrkning og resistens

Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev og Gentofte Hospital (KMA HGH) og Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital (KMA AHH) oplevede i 2023 en markant stigning af antal urin-, ekspektorat- og podningsprøver til dyrkning og resistens, sendt fra praktiserende læger. Efterår og vinter har jo også været svært belastet af infektioner, så det er ikke så overraskende, og vi vil gerne takke jer for tålmodighed med prøvesvar og generel forståelse for situationen. Det er vores fælles mål at undgå forsinkelser i prøvesvar for at sikre den bedst mulige patientbehandling, så her er nogle opmærksomhedspunkter om forskellige prøvekategorier, vi gerne vil dele med jer.

Svælgpodninger
Omkring 70% af alle halsbetændelser skyldes virus mens bakterier er årsag til omkring 30%. Hæmolytiske streptokokker gruppe A (GAS) er den væsentligste bakterielle ætiologi i alle aldersklasser, men ses hyppigst i alderen 3-15 år. Gruppe C og gruppe G streptokokker er sjældnere årsager til halsbetændelse og evidensen for gavn af antibiotikabehandling er mindre sikker.

Fusobacterium necrophorum en anaerob, penicillinfølsom bakterie, kan være årsag til svær halsbetændelse, peritonsilær absces og evt. i sjældne tilfælde disseminering af sygdom (Lemierre’s syndrom) og kræver som regel længerevarende antibiotikabehandling med penicillin evt. også med tillæg af metronidazol. Den ses fortrinsvis hos teenagere og unge voksne.

• Ved mistanke om akut bakteriel tonsillitis kan med fordel i 1. omgang anvendes Strep A-test.
• Ved typiske akutte symptomer (febrilia, røde hævede glandler, fravær af hoste) og pos Strep A-test er der ikke behov for dyrkning.
• Ved penicillin allergi, behandlingssvigt, tilbagevendende/ recidiverende tonsillit, eller tonsilabsces anbefales derimod dyrkning.

Vigtigt at angive klinisk information om enten allergi eller kronisk recidiverende forløb.
Ved mistanke om svælggonore eller difteri skal det også angives på rekvisition.

Sårpodninger
Der vil sædvanligvis findes bakterier på huden, også i relation til sår. Det anbefales derfor kun at foretage podning fra sår til dyrkning og resistens ved aktuel infektionsmistanke.
Det kan være relevant at pode fra: kroniske sår med tegn til akut infektion, nye sår / cikatricer med tegn til akut infektion.

Ved diabetiske fodsår og bidsår er det vigtigt at angive dette på rekvisitionen.
Kroniske sår med manglende heling skal oftere behandles ved sårsygeplejerske/ ortopædkirurg end med antibiotika.
Før evt. prøvetagning fra urene sår afvaskes med fx isoton NaCl-opløsning. Der podes fra det sted, hvor der ses tegn til infektion i dybden eller sårranden. Herved fås et relevant materiale til dyrkning.

Urinprøver
Dyrkning og resistensbestemmelse (D+R) er ikke nødvendig ved ukompliceret UVI. Ved kompliceret UVI skal urin altid sendes til D+R.

Kontroldyrkning efter afsluttet antibiotisk behandling er ikke rutinemæssigt indiceret.
Urin fra langtidsanlagte katetre (katetret har være anlagt i > 7 dage) opsamles umiddelbart efter skift af kateteret og før opstart af antibiotikabehandling.

Prøven sættes straks i køleskab (4-8° C) indtil forsendelse (max. 24 timer).
Prøver, der er stabiliseret med borsyre, fremsendes ved stuetemperatur med almindelig transport. Der anbefales en maksimal transporttid på 48 timer fra prøvetagningstidspunktet til modtagelse på KMA. 

Hudsvampe
Den primære undersøgelse for hud- og neglesvamp er PCR (bestilles som Hudsvampe (dermatofytter) DNA/RNA) med indsendelse af materiale (hudskrab, negleafklip/skrab eller hårstrå) i Sarstedtrør. Da neglesvamp ofte kræver langvarig systemisk behandling, er en specifik diagnose vigtig. Infektioner med hudsvampe i hårbunden kan medføre permanent hårtab, så også her er den mikrobiologiske diagnostik vigtig. 

Der er kun få indikationer for undersøgelse med mikroskopi og dyrkning for hudsvampe, som er en særskilt bestilling til indsendelse af materiale i Dermapak. De vigtigste er:

• Positivt resultat ved PCR undersøgelsen, hvor artsbestemmelse ikke har været mulig
• Manglende respons på relevant behandling (behandlingskontrol – start evt. med ny PCR undersøgelse)
• Mistanke om infektion med gærsvampen Malassezia furfur, hvor diagnosen stilles med mikroskopi.

Prøvevejledninger

I vores prøvevejledninger findes der information om

• korrekt anvendelse af klinisk mikrobiologisk diagnostik
• valg af undersøgelser og anvendelse af ydelser
• type af prøve
• kliniske indikationer
• begrænsninger for undersøgelsesprocedurer
• evt. den hyppighed, hvormed undersøgelser kan rekvireres og meget mere 

Desuden kan I orientere jer om relevante ændringer i KMA`s diagnostiske metoder.

Prøvevejledning KMA HGH

Prøvevejledning KMA AHH

Vi ser frem til det fortsatte samarbejde om dette, og kontakt os meget gerne som altid ved behov.

Mette Pinholt, konst. Cheflæge, og Susanne Pedersen, Chefbioanalytiker Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Amager og Hvidovre Hospital

Jens Otto Jarløv, Cheflæge, og Anne Kailow, Chefbioanalytiker Afdeling for Klinisk Mikrobiologi, Herlev og Gentofte Hospital