Temadag: Gravide og barslende med psykisk sygdom

KAP-H praksiskonsulent for gynækologi og pædiatri Camilla Bentsen og praksiskonsulent for psykiatri Lone Borelli-Kjær har deltaget i Temadagen ’Gravide og barslende med psykisk sygdom’ afholdt af Afdeling for Kvindesygdomme, Gravide og Fødsler på Herlev og Gentofte Hospital. På temadagen deltog sundhedsplejersker, socialrådgivere, jordemødre, sygeplejersker, psykologer, obstetrikere og psykiatere. I nedenstående fremgår referater fra temadagens oplæg.

Stephan Cederstrøm, overlæge ved Psykiatrisk Center København, Ambulatorium for Affektive Lidelser: Affektive lidelser.
Overlæge Stephan Cederstrøm fra Psykiatrisk Center København orienterede om behandling af affektive lidelser hos gravide og barslende. Specialambulatoriet varetager behandling af kvinder med bipolar lidelse og recidiverende depressioner og tilbyder både prækonceptionel rådgivning samt forløb under graviditet og barsel. Kvinder med bipolar lidelse har øget risiko for mani og fødselspsykose, særligt i de første 3–4 uger post partum, hvor søvnmangel er en væsentlig risikofaktor. Ved depressive psykoser er der 4,5 % risiko for infanticidium. 

Litium er guldstandard ved bipolar lidelse og kræver tæt monitorering, især op mod termin. Lamotrigin kan anvendes ved bipolar type 2 under graviditet og amning, men forebygger kun bipolar depression. Quetiapin har umiddelbart ikke teratogenicitet, og kan bruges ved bipolar lidelse under graviditet og amning. Ved unipolar depression kan TCA anvendes med gode sikkerhedsdata. ECT er en effektiv behandling ved svær sygdom i alle trimestre. Det blev understreget, at god behandling af moderen er afgørende for både mor-barn-kontakt og sikkerhed. 
Ambulatorium for Affektive Lidelser kan kontaktes via rådgivningstelefon 3864 7022 på hverdage kl. 8–15.

Psykiatrisk Center København tilbyder rådgivning vedrørende behandling med antidepressiv medicin under graviditet. Kontaktoplysninger her på samt yderligere information ved gravide og barslende med psykisk sygdom kan tilgås via forløbsbeskrivelsen.  

Borgeren Mia: En fødselspsykose set indefra:
Et stærkt og lærerigt oplæg fra borgeren Mia som fortalte om sin oplevelse med fødselspsykose efter sin første fødsel. Indlægget omfattede en videooptagelse fra sjette dag efter fødsel, hvor hendes tilstand blev illustreret. Ifølge Mias beretning oplevede hun manglende støtte under barselsopholdet samt søvndeprivation over flere dage. Derudover beskrev hun belastende livsomstændigheder i perioden efter fødslen, herunder flytning og familiemæssigt pres.

Mia udviklede i denne sammenhæng for første gang i sit liv en psykotisk tilstand. Det blev senere i programmet oplyst, at fødselspsykose ikke sjældent er debut på bipolar affektiv lidelse.
   
Johanne Smith-Nielsen, Lektor i klinisk psykologi ved København Universitet: Screening for depression i graviditet og efter fødsel 
Johanne Smith-Nielsen, lektor i klinisk psykologi ved Københavns Universitet, gennemgik screening for depression under graviditet og efter fødsel. Fokus var på screening for fødsels-depression ved brug af Edinburgh Postnatal Depression Scale (EPDS), som anvendes af jordemødre, sundhedsplejersker og psykologer, men ikke i almen praksis. EPDS er angiveligt den mest anvendte screeningsskala internationalt og er oversat til mange sprog.

Skalaen måler primært emotionelle og kognitive symptomer, mens fysiske symptomer – bortset fra søvnproblemer – ikke indgår. Forskning peger på en anbefalet cut-off-score på 11 eller derover. Uanset samlet score understreges vigtigheden af altid at følge op på svarene, særligt ved positiv scoring på spørgsmål 10 om selvskade eller selvmordstanker, hvor der skal handles uden afventning.

Der anbefales en differentieret to-trins-screeningsmodel med gentagelse af EPDS efter 1–2 uger. Betydningen af psykoedukation blev fremhævet, herunder information om, at mere end hver tiende forælder oplever fødselsdepression, og at milde depressive symptomer ofte er forbigående.

Reservelæge Mathias Böckel-Lundorff, Herlev og Gentofte Hospital: Tværfagligt samarbejde omkring gravide og barslende med psykisk sygdom.
Reservelæge Mathias Böckel-Lundorff fra Herlev og Gentofte Hospital fremlagde om tværfagligt samarbejde omkring gravide og barslende med psykisk sygdom. Der blev orienteret om nye nationale kliniske retningslinjer fra 2025: “Psykisk sygdom i relation til graviditet, fødsel og barselsperiode”. Retningslinjerne beskriver den praktiserende læges rolle i udarbejdelse af svangrejournal og i fastsættelse af omsorgsniveau 1–4, hvor niveau 3 og 4 indikerer behov for særlig støtte.

Gravide med svær psykiatrisk sygdom er ofte allerede i psykiatrisk forløb, men skal ellers genhenvises til psykiatrien med henblik på optimal medicinsk behandling og støtte under gra-viditeten. Gravide med bipolar lidelse samt kvinder med svære, recidiverende depressioner henvises til Ambulatorium for Affektive Lidelser via CVD Psykiatrien. Gravide med skizofreni henvises til CVD Psykiatrien med henblik på videre visitation til FACT-team ved relevant hospital. Gravide med lettere psykiatriske lidelser, der forværres, kan ligeledes henvises til CVD Psykiatrien.

Gravide med behov for social eller psykosocial støtte visiteres til Team for Sårbare Gravide, og i svangreambulatoriet udarbejdes en individuel plan i tværsektorielt samarbejde. Under den efterfølgende plenumdiskussion blev der rejst bekymring over oplevelser med seponering af psykofarmaka ved graviditet i almen praksis. 

Det blev fremhævet, at almen praksis kan få rådgivning via Medicininfo@regionh.dk eller telefonisk på 3963 5700, inden eventuel seponering. 

Jon Trærup Andersen, ledende overlæge ved Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital: Anbefalinger for psykofarmakologisk behandling af gravide og ammende kvinder.
Jon Trærup Andersen, ledende overlæge ved Klinisk Farmakologisk Afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, gennemgik anbefalinger for psykofarmakologisk behandling af gravide og ammende kvinder. Der ses en generel stigning i indløste recepter på psykofarmaka i befolkningen, særligt antidepressiva og ADHD-medicin, mens forbruget af antipsykotika fortsat er lavt og stabilt. En tilsvarende tendens ses blandt gravide.

Det blev understreget, at der altid skal foretages en individuel vurdering af, om en gravid kvinde skal fortsætte i psykofarmakologisk behandling, herunder vurdering af indikation, eventuelt præparatskift og behandlingsbehov. Afbrydelse af graviditet på denne baggrund vurderes stort set aldrig som relevant. Visse psykiatriske tilstande bør altid behandles, uanset graviditet. Der blev henvist til eksisterende rådgivningstilbud via telefon og mail.

Der er udarbejdet nye kliniske retningslinjer med titlen “Anvendelse af psykofarmaka ved graviditet og amning” i samarbejde mellem psykiatri, obstetrik, pædiatri og klinisk farmakologi. Ved fortsat behandling under graviditet kan barnet efter fødslen opleve forbigående seponerings- eller irritative symptomer, herunder agitation, ændret muskeltonus, tremor, søvnforstyrrelser, lette respiratoriske symptomer og spisevanskeligheder. Disse symptomer er typisk milde og kortvarige, men information til forældre er væsentlig.

For ADHD-medicin gælder det, at behandling som udgangspunkt ikke anbefales under graviditet. Ved behov for behandling i ammeperioden kan methylphenidat anvendes, dog med be-grænset viden om bivirkninger og anbefaling om observation af barnet. Ved fortsat antidepressiv behandling under graviditet anbefales sertralin som førstevalg. Velindstillet behandling med venlafaxin, duloxetin eller mirtazapin kan fortsætte. Duloxetin og mirtazapin kan desuden anvendes under amning.

Der er fortsat usikkerhed om overførsel af psykofarmaka til modermælk, og der pågår et nationalt samarbejde mellem Klinisk Farmakologisk Afdeling på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital samt obstetriske og neonatale afdelinger under betegnelsen MedMilk.

Poul Videbech, Dr.med., professor, overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup: Håndtering af søvnforstyrrelser hos gravide og barslende – risiko for postpartum psykose 
Poul Videbech, dr.med., professor og overlæge ved Psykiatrisk Center Glostrup, præsenterede oplæg om håndtering af søvnforstyrrelser hos gravide og barslende med fokus på risikoen for postpartum psykose. Det blev fremhævet, at fødselspsykose ikke alene kan tilskrives søvndeprivation, men ofte er associeret med kendte risikofaktorer såsom familiær disposition til bipolar lidelse, tidligere bipolare episoder, tidligere postpartum psykose samt første-gangsfødsel. Risikoen for postpartum psykose kan reduceres ved forebyggende medicinsk behandling.

Oplægget omfattede desuden gennemgang af principper for søvnhygiejne samt en afsluttende gennemgang af farmakologisk behandling af søvnforstyrrelser. Der blev herunder nævnt anvendelse af benzodiazepiner og quetiapin i særlige kliniske situationer, eksempelvis ved akut psykose med behov for søvn og restitution. Det blev understreget, at der i sådanne tilfælde skal udvises særlig opmærksomhed på nyfødtes respiration og øvrige kliniske forhold.

Henrik Horster, cand. jur, ankechef i Ankestyrelsen: Underretninger og samarbejde med sociale forvaltninger.
Henrik Horster, cand.jur. og ankechef i Ankestyrelsen, orienterede om underretninger og samarbejde med de sociale forvaltninger i relation til den nye Barnets Lov, som trådte i kraft den 1. januar 2024. Oplægget havde fokus på underretningspligt, tidlig indsats, inddragelse af barnet og familien, håndtering af negativ social kontrol samt krav til sagsbehandling.

Det blev gennemgået, at underretningspligten fortsat er forankret i serviceloven § 133. Endvidere blev serviceloven § 138 fremhævet, hvorefter kommunalbestyrelsen har pligt til at orien-tere den, der har foretaget en underretning, om hvorvidt der er iværksat en børnefaglig undersøgelse eller iværksat foranstaltninger for det barn eller den unge, som underretningen vedrører. Denne tilbagemelding er væsentlig for det tværsektorielle samarbejde.

Karina Steinmejer Philips og Vinnie Fabrin, faglige konsulenter for Gravid og Spædbarnsområdet, Københavns Kommune: Hvad sker der, når kommunen modtager en underretning? Beskriv, når du underretter.
Karina Steinmejer Philips og Vinnie Fabrin, faglige konsulenter for Gravid- og Spædbarnsområdet i Københavns Kommune, redegjorde for kommunens håndtering af underretninger. Det blev fremhævet, at underretninger bør indeholde konkrete observationer af barnet og familien samt en beskrivelse af ressourcer hos barnet, i familien og i netværket, herunder forhold der fungerer godt, og eventuelle støttemuligheder.

Ved modtagelse af en underretning foretager kommunen først en vurdering af, om der er tale om en akut sag, eksempelvis ved mistanke om vold, overgreb eller hvis barnet vurderes at være i fare. Herefter gennemføres en screening. Mulige udfald kan være, at sagen lukkes uden yderligere tiltag, iværksættelse af forebyggende samtaler (ofte op til 10), en afdækkende indsats med fokus på 1–4 forhold i familien, undersøgelse af det kommende forældreskab eller iværksættelse af en børnefaglig undersøgelse i sager, der vurderes som alvorlige og komplekse.

Det blev oplyst, at Københavns Kommune afholder tværfaglige møder med regionen hver tredje måned med deltagelse af Team for Sårbare Gravide, familieambulatorier og spæd-barnspsykiatrien. Betydningen af god tværsektoriel kommunikation blev fremhævet, herunder at information mellem kommune og almen praksis er central i indsatsen for gravide og bars-lende med psykisk sygdom.

Lone Borelli-Kjær, Praksiskonsulent for psykiatri i KAP-H.