Samarbejdsudvalget vedr. kiropraktik
Kiropraktik - Region Hovedstaden
Samarbejdsudvalget vedr. kiropraktisk behandling er nedsat i henhold til overenskomst indgået mellem regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening. Udvalget består af i alt 6 medlemmer, hvoraf Regionsrådet udpeger 2 medlemmer, kommunerne udpeger 1 medlem, og 3 medlemmer udpeges blandt kiropraktorerne i Region Hovedstaden.
Samarbejdsudvalget vejleder med hensyn til forståelse og praktisering af overenskomstens bestemmelser og behandler herunder klagesager og sager vedrørende praksisplanlægningen mm.
Samarbejdsudvalget vedr. kiropraktisk behandling afholder 2 møder årligt.
Mødedatoerne for 2025 er:
26. februar 2025
24. september 2025
Sager og forhold, der ønskes optaget på dagsordenen, tilsendes sekretariatet for samarbejdsudvalget, Center for Sundhed, Enhed for Praksisadministration senest 6 uger inden mødet afholdes.
Forsendelsen skal ske via sikker mail.
Du kan finde information om samarbejdsudvalgets opgaver og møder i Forretningsorden for Samarbejdsudvalget vedr. kiropraktisk behandling i Region Hovedstaden.