Vejledning om kommunikation mellem kiropraktorer og alment praktiserende
Kiropraktorpraksis - Region Hovedstaden
Kommunikation mellem kiropraktorer og praktiserende læger er væsentlig for at sikre
sammenhængende patientforløb.
Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Dansk Kiropraktor Forening har med
landsoverenskomsten fra 2014 aftalt en række specifikke situationer, hvor
kiropraktorerne er forpligtet til at kommunikere med patientens praktiserende læge:
- et længerevarende funktionsbegrænsende sygdomsforløb, hvor patienten er sygemeldt
- at kiropraktoren påtænker alvorlig patologi
- at kiropraktoren, som led i et behandlingsforløb har henvist til CT- eller MRskanning eller anden sygehusafdeling i øvrigt
- at der er foretaget røntgen- eller ultralydsundersøgelse i kiropraktorpraksis
- at patienten er henvist fra egen læge
- at patienten afsluttes med anbefaling af, at behandling videreføres i andet regi
Ved kommunikationen anvendes gældende MedCom-standarder. Det drejer sig aktuelt om:
-
Speciallægehenvisning (REFO6), der i lægens system figurerer som
“kiropraktorhenvisning”, kan sendes til REFHOST eller direkte til kiropraktorens
lokationsnummer - Kiropraktorepikrise (DIS09), til den normale kommunikation med den praktiserende læge
- Korrespondancebrev (DIS91), kan benyttes til ad hoc kommunikation (“SMS type”), deling af oplysninger eller anden kommunikation hvor der forventes dialog.
- Billeddiagnostisk epikrise (DIS05), benyttes af kiropraktoren når der sendes beskrivelser af røntgen- eller ultralydsundersøgelser udført af kiropraktoren.
“Den gode kiropraktorepikrise” er udviklet i et samarbejde mellem praksiskonsulenter på henholdsvis kiropraktor- og almen lægeområdet og har følgende struktur:
Diagnose og resume:
(danske eller latinske ukodede diagnoser, hvor
ICPC-koden ikke er fyldestgørende. Herudover
kort resume for nemt overblik)
Klinisk problemstilling:
(Kort beskrivelse af patientens symptomer og
forhistorie, der er relevant for at forstå
problemstillingen)
Behandlingsforløb:
(Patientforløb, antal behandlinger, effekt og status
ved afslutning, eller blot plan/prognose hvis endnu
ikke afsluttet. Endvidere beskrivelse hvis forløb
ikke gik som ventet)
Objektive fund:
(De vigtigste positive fund der understøtter
diagnosen. Negative fund medtages kun hvis det
har særlig relevans for diagnose/prognose)
Information til patient:
(Rådgivning omkring ergonomi på arbejde og i
fritid samt anbefaling om sygemelding hel/delvis.
Hvis der har været rådgivning omkring træning, så
hvilken og hvordan)
Forslag til videre udredning:
(Forslag til yderligere tiltag. Undgå at diktere
hvad lægen skal gøre)
Billeddiagnostik:
(Skal ikke erstatte den billeddiagnostiske epikrise,
men evt. henvise til den. Kort beskrivelse af
billeddiagnostiske fund som har betydning for
forståelsen af det aktuelle forløb)
Kun relevante data for den enkelte patientcase skal angives, dvs. at alle rubrikker ikke nødvendigvis skal medtages. Der opfordres til korte og præcise formuleringer