Psykisk eller fysisk vold i familien?
.
Center for Voldsramte
Center for Voldsramte er et nyt tilbud for borgere i Region Hovedstaden.
Målgruppen er voksne mænd og kvinder, som har været udsat for psykisk eller fysisk vold i nære relationer, hvilket typisk er partnervold eller vold i familien.
Vi tilbyder en grundig udredning med gennemgang af voldshistorie, livshistorie, sociale problemstillinger, psykisk og somatisk sygehistorie. På baggrund heraf anbefales henvisning til relevant støtte og behandling, samt støtte indtil patienten får den nødvendige hjælp andetsteds.
Henvisning
Alle kan henvise, og den voldsudsatte kan selv henvende sig.
Henvisning foregår ved telefonopkald til 38 64 98 18.
Af hensyn til patientens sikkerhed, kan man ikke henvise elektronisk.
Ved henvisning skal oplyses:
- Navn og evt. cpr nummer
- Telefonnummer
- At patienten har givet tilladelse til, at vi ringer til telefonnummeret
- Kort beskrivelse af voldsudsættelse
Patienten bliver ringet op Inden for få dage, efter vi har modtaget gyldig henvisning.
Ved behov for akut hjælp, kan telefonforløb med løbende rådgivning startes umiddelbart efter første telefonsamtale.
Vi har desværre venteliste og aktuelt flere måneders ventetid til det egentlige fremmødeforløb kan starte.
Yderligere oplysninger:
Overlæge Trine Rønde Kristensen
tlf. 38 64 98 18
bfh-centerforvoldsramte@regionh.dk