Orientering om ophør af behandling med biologiske lægemidler
Speciallægepraksis - Region Hovedstaden
Til de praktiserende dermatologer og reumatologer i Region Hovedstaden
Det skal herved meddeles, at Koncerndirektionen i Region Hovedstaden har truffet beslutning om, at behandling med biologiske lægemidler fremover udelukkende skal foregå i hospitalsregi.
Beslutningen er truffet efter indstilling fra den regionale lægemiddelkomite, der på baggrund af Sundhedsstyrelsens sundhedsfaglige indstilling og med opbakning fra Region Hovedstadens sundhedsfaglige råd for dermatologi og reumatologi har vurderet, at der i regionen ikke synes at være en faglig og geografisk begrundelse for en decentralisering af behandlingen til speciallægepraksis. Der er et geografisk dækkende tilbud om biologisk behandling på hospitalerne. Endvidere vurderes en decentralisering at medføre øgede udgifter til behandling.
Beslutningen indebærer, at enkelte speciallægepraksis inden for dermatologi og reumatologi, der indtil nu har håndteret biologiske lægemidler, ikke længere kan påbegynde eller fortsætte behandling af nye patienter. Ændringen påvirker ikke de patienter, der aktuelt er i behandling i speciallægepraksis.
Med venlig hilsen
Else Hjortsø
Direktør
Koncern Praksis