Diabetisk makulopati
Forløbsbeskrivelse
Forløbsbeskrivelse for hvordan patienter skal undersøges og eventuelt henvises til Afdelingen for Øjensygdomme, Rigshospitalet
Sygdom: Diabetisk makulopati
Team: Medicinsk Retina
Indledning
Behandling af diabetisk makulopati er ændret den seneste årrække. Fra at blive behandlet med laser til nu næsten udelukkende at blive behandlet medicinsk med enten antiVEGF eller steroid injektioner intraokulært. De senere år har der desuden været fokus på, hvilke patienter, der kræver behandling. Dette har været undersøgt i et stort amerikansk studie, der blev publiceret i maj 2019 (Protocol V https://www.ncbi.nlm.nih.gov/pmc/articles/PMC6537845/).
Terminologien af diabetisk makulopati i dette skriv er i henhold til de Nationale Kliniske Retningslinjer (https://www.dansk-oftalmologisk-selskab.dk/wp-content/uploads/2018/09/National-retningslinje-for-screening-af-diabetisk-retinopati.pdf).
Som udgangspunkt behandles kun patienter med klinisk signifikant makulaødem (CSME). Patienter med diabetisk makulaødem (DME) uden CSME observeres og opfordres til at blive bedre reguleret både hvad angår blodsukker samt blodtryk.
Forløb i øjenlægepraksis
Patienten med diabetes følges og screenes iht. de gældende Nationale Kliniske Retningslinjer.
Såfremt der findes tegn på makulopati ifm. fundusfotografering, skal der foretages en OCT for at klargøre, om der forefindes CSME.
Hvis visus > 0.7 og patienten ikke har subjektive gener, skal patienten observeres og indkaldes til ny screening med OCT efter 3 måneder. Denne observation fortsættes indtil der kommer ro i makulopatien, eller patienten udvikler behandlingskrævende forandringer iht. nedenstående kriterier.
Kriterier for henvisning til øjenafdeling
- CSME samt visus < 0.8
eller - CSME samt væsentlige subjektive gener
Hvad skal henvisningen indeholde
- Information om subjektive gener
- Visusmålingen
- OCT som viser CSME
Forløb i hospitals-regi
- Patienter ses til forundersøgelse indenfor 3 måneder fra henvisningen. Patienterne prioriteres iht. de forandringer der beskrives.
- Behandlingen opstartes iht. gældende retningslinje på området.
Kriterier for afslutning fra Øjenafdeling
- Patienter afsluttes til deres praktiserende øjenlæge, når der ikke har været behandlingskrævende forandringer 3 måneder efter sidste antiVEGF injektion eller 6 måneder efter sidste intraokulære steroidinjektion.
Forløb i kontrolfase i øjenlægepraksis
Ved afslutning vil der i epikrisen stå en beskrivelse af patientens undersøgelse og behandling og anbefalinger til det videre forløb, der typisk vil være som flg:
- Kontrol hos praktiserende øjenlæge 3 måneder efter afslutning