Uveitis
Forløbsbeskrivelse
Forløbsbeskrivelse for hvordan patienter skal undersøges og eventuelt henvises til Afdelingen for Øjensygdomme, Rigshospitalet
Sygdom: Uveitis, henvisning og udredning
Team: Medicinsk retina
Indledning
Patienter med isoleret non-granulomatøs anterior uveitis kræver som regel ikke henvisning til øjenafdeling. Ved gentagne tilfælde kan patienten udredes i praksis med vævstypebestemmelse (HLA-B27), men ofte findes årsagen ikke (idiopatisk akut anterior uveitis).
Kun ved meget hyppige recidiver (>4 recidiver per år/øje) bør disse patienter henvises mhp evt. forebyggende systemisk behandling.
(I vedhæftede flowchart beskrives, hvilke patienter, der foreslås henvist til videre udredning og behandling på øjenafdelingen.)
Forløb i øjenlægepraksis
Patienter, der henvises subakut/elektivt til øjenafdelingen, skal følges i praksis, indtil patienten kan modtages på øjenafdelingen eller uveitis er i ro.
Initialbehandling med øjendråber: dexametason (maxidex), cyclopentolat (cyclogyl) og evt. ultracortenol salve til natten.
Kriterier for henvisning til øjenafdeling
Hvad skal henvisningen indeholde
- Anamnese (tidligere og nuværende forløb, udredning og behandling), visus, tryk, billeddokumentation, hvis relevant (OCT, fundusfoto, scanningssvar osv)
Forløb i hospitals-regi
- Udredning afhænger af anamnese og kliniske fund.
- Basisudredning ved granulomatøs anterior/intermediær/posterior/panuveitis: Blodprøver (Rødt og hvidt blodbillede, CRP, lever- og nyretal, peptidyldipeptidase (ACE), syfilis (og hos børn ANA)) og røntgen af thorax. Derudover blodprøver, billeddiagnostik og diagnostisk kammerpunktur/vitrektomi efter behov.
- Behandling afhænger af anamnese, kliniske og parakliniske fund.
Kriterier for afslutning fra Øjenafdeling
- Non-granulomatøs anterior uveitis henvist akut fra skadestue/1813/almen praksis afsluttes til opfølgning i øjenlægepraksis, når behandling er iværksat.
- Øvrige uveitispatienter afsluttes til opfølgning i øjenlægepraksis, når evt. udredning er gennemført og behandling er iværksat.
- Patienter i systemisk immundæmpende eller systemisk antibiotikabehandling (fraset profylaktisk behandling) kontrolleres på øjenafdelingen indtil øjensygdommen er i ro og behandlingen evt. afsluttet.
Forløb i kontrolfase i øjenlægepraksis
Ved afslutning vil der i epikrisen stå en beskrivelse af patientens undersøgelse og behandling og anbefalinger til det videre forløb
- Akut anterior uveitis: Opfølgning i øjenlægepraksis 1-2 uger efter afslutning fra øjenafdelingen.
- Øvrige uveitispatienter følges op efter behov afhængig af uveitisaktivitet og behandling.