Gruppe 2-sikrede – Afregning for tilskud
Borgere, der er gruppe 2-sikrede, har ret til tilskud til behandling på lige fod med gruppe 1-sikrede.
Se hvilke ydelser der gives tilskud til her: Sikringsgruppe-2-oktober-2025.pdf
De gruppe 2-sikredes ret til tilskud forudsætter fremvisning af sundhedskort. Praksis skal derfor sende en regning for gruppe 2-sikrede til regionen på samme måde som for gruppe 1-sikrede.
Derudover har lægen har ret til at opkræve en egenbetaling hos borgeren.
Hvis praksis udsteder en regning for den gruppe 2-sikredes egen andel, skal beløb, for såvel sygesikringsandel som den gruppe 2-sikredes egen andel, fremgå af regningen.
Vi oplever, at gruppe 2-sikrede borgere henvender sig til kommunerne for at søge refusion for deres lægeregning.
Ofte viser det sig, at beløbet på regningen er borgerens egen andel.
Det er derfor vigtigt, at det fremgår af regningen, at der allerede er indsendt regningskrav til regionen og at regningen er borgerens egen andel.
____________________________________________________________
Sundhed og Praksis, Koncernøkonomi, Region Midtjylland