Spring til indhold

Status på nye patienttal

Regionen har nu modtaget høringssvar fra de fleste af jer om jeres ønsker om nye patienttal

Regionen har nu modtaget høringssvar fra de fleste af jer om jeres ønsker om nye patienttal. Tak for det. Skulle I af en eller anden grund have overset fristen eller glemt at svare, er I velkomne til at kontakte os. Se kontaktoplysninger sidst i denne besked.

Vi er i gang med at sammenholde tallene og se hvad jeres svar betyder for lægedækningen.

Vi er i den forbindelse i konstruktiv dialog med PLO-M om mulige scenarier for, hvordan vi bedst muligt både sikrer lægedækningen og tager hensyn til jeres svar. 
Af hensyn til jeres ret til fortrolighed, er dialogen generel og konkrete kliniktal og forhold drøftes ikke. 
PLO-M vil dog snarest give jer mulighed for at underskrive en fuldmagt til at se jeres ønsker til patienttal og til at varetage dialogen med regionen på jeres vegne. 
Regionen anerkender denne fremgangsmåde, men understreger at I fortsat kan vælge en direkte dialog med regionen eller en dialog, hvor PLO-M deltager som bisidder.

Vi fortsætter dialogen med PLO-M og vil orientere jer, når der er nyt om processen.

Information og kontaktoplysninger 

Hvis I har spørgsmål til processen, er I velkomne til at sende jeres spørgsmål til praksis.administration@rm.dk  

I kan kontakte os på telefonnummer 4275 1600, hvis I har spørgsmål til fastsættelse af minimuspatienttal.
Som udgangspunkt besvares telefonen i tidsrummet 10.00 – 12.00 tirsdag og fredag og 13.00 – 15.00 torsdag.

____________________________________________________________

Sundhed og Praksis, Koncernøkonomi, Region Midtjylland