Dermloop - FAQ side
Hvad er DermLoop?
DermLoop er et digitalt værktøj, der gør det muligt hurtigt at få en vurdering af en hudlæsion, hvor der er mistanke om hudkræft, fra en dermatolog.
Hvem kan tilgå DermLoop og hvornår?
I Region Midtjylland udrulles tilbuddet i to faser.
| 1. september 2025 | Praksis i optageområderne for Randers, Midt og Gødstrup |
| 1. maj 2026 | Praksis i optageområder for AUH og Horsens |
Hvad kræver det af teknisk udstyr i klinikken?
For at kunne benytte DermLoop skal I have et digitalt dermatoskopsæt, der består af en Iphone og et dermatoskop.
Det er en betingelse, at telefonen alene bruges i forbindelse med DermLoop.
Hvis I allerede har et Dermlite Handyscope, behøver I ikke anskaffe jer et dermatoskop. Andre modeller end Dermlite Handyscope og Melatechs dermatoskop giver ikke samme kvalitet i billederne.
Melatech, der er systemleverandør af DermLoop, kan rådgive jer om, hvorvidt eksisterende udstyr i jeres klinik kan bruges. Det er også muligt at købe udstyr hos firmaet. Udgiften til udstyr er mellem 6.200 – 8.000 kroner afhængig af kvaliteten af jeres Wi-Fi-forbindelse i klinikken (ex. moms).
Ved tilmelding modtager I 6.000 kroner pr. ydernummer til opstartsudgifter.
Hvordan tilmelder vi os?
I tilmelder jer via dette link.
Når I har udfyldt blanketten, sender Sundhed og Praksis jeres tilmelding til Melatech. Firmaet vil kontakte jer, og sammen aftaler I dato for opsætning i klinikken. Melatech vil også bede jer om at underskrive en databehandleraftale. Det er en forudsætning for at kunne tage værktøjet i brug.
Får vi betaling for at sende billeder ind?
Der er aftalt en tillægsydelse på 167,12 kroner (ydelse 4910). Ydelsen er en tillægsydelse, der kan afregnes med grundydelserne 0101, 04**, 0120, 0121 og 0123.
Ydelsen kan kun tages én gang pr. konsultation. Er der flere områder, som man ønsker at indsende billeder af, afregnes ydelsen således kun én gang.
Ydelsen dækker, at der tages det fagligt antal nødvendige billeder med tilhørende beskrivelse til specialist samt eventuel øvrig korrespondance mellem praktiserende læge og specialist i forbindelse med vurdering.
I kan læse mere i den indgående rammeaftale.
Må vores praksispersonale bruge DermLoop?
Det skal altid være almen praktiserende læger som er afsendere på sager (digitale billeder) via Dermloop. Praksispersonale kan være behjælpelige i processen, men den almen praktiserende læge skal sende digitale sager.
Hvornår kan vi afregne den første ydelse?
Når databehandleraftalen er underskrevet, og Melatech har vurderet, at I kan bruge jeres eksisterende udstyr og/eller I har fået opsat det nødvendige udstyr, meddeler Melatech dette til Sundhed og Praksis, som så åbner for, at I kan afregne ydelsen.
I jeres lægesystem skal I ind og oprette ydelsen, da ydelsen er indgået som en lokalaftale.
Hvis det driller med at oprette ydelsen, kan jeres lægesystems support hjælpe jer med det. Opgiv ydelseskode 4910 og ydelsesbeløb 167,12 kroner samt Digital Hudkræftsdiagnostik Vurdering som navn på ydelse.
Kan vi tage DermLoop i brug uden videre instruktion?
DermLoop er nemt at bruge. I forbindelse med tilmeldingen tilbyder Melatech opsætning og instruktion i klinikken.
I kan se en video der viser, hvordan DermLoop fungerer i praksis: Sådan registreres en læsion i Dermloop ny version - YouTube
Er DermLoop kun et tilbud i Region Midtjylland?
Nej. DermLoop bliver en mulighed i alle regioner i løbet af 2025 og 2026.
Hvem skal vi kontakte, hvis det ikke virker?
I skal kontakte support ved Melatech på support@dermloop.dk eller telefon 44 40 82 45
eller
MidtKrafts datakonsulenter på telefon 29 45 87 24 eller 24 65 76 33
Vi får ikke honorar for indsendte billeder – hvem skal vi kontakte?
Hvis I oplever problemer omkring afregning, skal I kontakte Sundhed og Praksis - Praksis.Administration@rm.dk