Spring til indhold

Journaloverdragelse

Journaloverdragelse – besked om borgernes valg

I fredags modtog I besked om patienternes valg om journaloverdragelse i E-boks. Fremadrettet dannes der hver mandag nat journaloverdragelseslister.

Journaloverdragelseslisterne dannes både til tidligere læge og til den nye læge.

Listerne vil være tilgængelige i Listevisning via Sundhed.dk.

Listen vil indeholde en oversigt over patienter, der har skiftet læge enten til eller fra jeres praksis i den seneste uge i CPR-nummer orden.

Eksempel på listen:

Der kan være 4 udfald for patientens registrering af ønske omkring overdragelse:

  • NEJ: Borgeren ønsker ikke at få overdraget sine journaler fra tidligere læge. Den tidligere læge skal ikke sende til den nye læge og skal opbevare journalen eller aflevere til Styrelsen for Patientsikkerhed.
       
  • JA: Borgeren ønsker at få overdraget sine journaler til den nye læge. Den tidligere læge skal sørge for at sende journalerne til den nye læge.
       
  • ÆNDRET TIL JA: Borgeren har tidligere ønsket ikke at få overdraget sin journal, men har efterfølgende skiftet mening. Den gamle læge skal sende journalen til den nye læge eller oplyse den nye læge at journalen ligger hos Styrelsen for Patientsikkerhed, hvis den tidligere læge ikke længere har journalen.
       
  • ÆNDRET TIL NEJ: Borgeren har tidligere ønsket at få overdraget sin journal, men har efterfølgende skiftet mening. Den tidligere læge skal sørge for at tilbagetrække journalen fra den nye læge, såfremt denne allerede er sendt og skal opbevare journalen eller aflevere til Styrelsen for Patientsikkerhed.

De nye journaloverdragelseslister vil være tilgængelige via Listevisning på sundhed.dk fra mandag den 2. februar 2026.

Kommunens Sygesikringssystem stopper med at sende journaloverdragelsesbreve til jer fra den den 17. marts 2026.

Det betyder, at der i en periode både kommer det sædvanlige journaloverdragelses-brev via digital post og at I samtidig kan finde de nye lister på Sundhed.dk.

Ændringen skal imødekomme de udfordringer, der især har været i forbindelse med praksisoverdragelser og opsplitninger, hvor der har været sendt et brev for hver borger, og det har betydet at den digitale postkasse blev fyldt.
____________________________________________________________

Sundhed og Praksis, Koncernøkonomi, Region Midtjylland