Spring til indhold

Pop-up funktion i WebReq ved gentagen bestilling af Pt-B12 mangel (diagnostik) og P-B12 vitamin

Fra den 25. november 2024 aktiveres der i hele Region Midtjylland en ny pop-up funktion i WebReq ved gentagen bestilling af Pt-B12 mangel (diagnostik) og P-B12 vitamin

Fra 25. november aktiveres der i hele Region Midtjylland en ny pop-up funktion i WebReq ved gentagen bestilling af Pt-B12 mangel (diagnostik) og P-B12 vitamin.

Baggrund

Den nye pop-up funktion gør det lettere at undgå unødige gentagelser af blodprøver. P-B12 vitamin bør ikke rekvireres som enkelt analyse, her anbefales i stedet Pt-B12 mangel (diagnostik). De biokemiske analyser vurderes altid i sammenhold med patientens symptomer. Efter opstart af behandling er der ikke behov for opfølgning med vitamin B12 mangel (diagnostik) blodprøven. Ved seponering af behandling kan kontrol af vitamin B12 mangel (diagnostik) analysen overvejes med lange intervaller (fx 6 mdr). Gentagen måling af Pt-vitamin B12 mangel (diagnostik) analysen anbefales ikke til vurdering af behandlingseffekt, her anbefales i stedet vurdering af symptomatisk effekt. 
Nexo E, Parkner T. Vitamin B12-Related Biomarkers. Food Nutr Bull. 2024 Jun;45(1_suppl):S28-S33

Hvilken betydning har ændringen?

Hvis analysen bestilles på en patient, der allerede har fået målt Pt-B12 mangel (diagnostik) inden for de foregående 3 måneder, vil der vises et pop-up vindue. I pop-up vinduet vises dato og resultat for seneste analysesvar for Pt-B12 mangel (diagnostik), P-B12 vitamin og eventuelt P-methylmalonat, hvis denne er foretaget. Hvis man fortsat ønsker at rekvirere Pt-B12 mangel (diagnostik) vil man skulle angive en begrundelse herfor. Det kan fx. være i tilfælde af et mislykket prøvesvar.

Spørgsmål kan rettes til

Aarhus Universitetshospital: Overlæge Tina Parkner, tina.parkner@auh.rm.dk
Hospitalsenhed Midt: Cheflæge Sidsel Rødgaard-Hansen, sidroe@rm.dk
Regionhospitalet Gødstrup: Overlæge Louise Lylloff, louise.lylloff@goedstrup.rm.dk
Regionshospitalet Horsens: Cheflæge Else Marie Vestergaard, elvest@rm.dk 
Regionshospitalet Randers: Afdelingslæge Agnes Ziobrowska Bech, agnzio@rm.dk

____________________________________________________________

Praksisudvalget under det Tværfaglige Specialeråd for Klinisk Biokemi i Region Midtjylland