Spring til indhold

Pt-B12 mangel, (diagnostik) refleks-analysen forbedres pr. 24.oktober 2022

Pt-B12 mangel, (diagnostik) refleks-analysen opdatering har været drøftet på sidste specialerådsmøde for klinisk biokemi (juni 2022). Den forbedrede refleks er efterfølgende blevet godkendt. Der er planlagt indførelse af den opdaterede version den 24. oktober 2022 (uge 43).

Baggrund

Pt-B12 mangel, (diagnostik) refleks-analysen opdateres og forbedres i overensstemmelse med den tidligere implementering af nye alderskorrigerede referenceintervaller for P-Vitamin B12 og P-Methylmalonat1. Ved rekvirering af refleks-analysen vil P-Methylmalonat og eGFR automatisk blive medbestemt, når det er relevant2. Refleks-analysen anvendes som tidligere ved mistanke om vitamin B12-mangel. P-Methylmalonat som enkelt analyse vil herefter kun kunne rekvireres efter aftale med Blodprøver og Biokemi.

Fordele

  • Kan nu også anvendes til børn.
  • Der tages højde for alle aldres specifikke referenceintervaller.
  • Nyrefunktionen estimeres automatisk ved behov.
  • Der gives elektronisk støttende tekstsvar.
  • Den tidligere gråzone med gentagelse efter 1 år er afskaffet

1 Abildgaard A, Knudsen CS, Hoejskov CS, Greibe E, Parkner T. Reference intervals for plasma vitamin B12 and plasma/serum methylmalonic acid in Danish children, adults and elderly; Clin Chim Acta; 525, 62-68; 2022.
2 Nielsen S, Parkner T, Arendt JFH. Vitamin B12 deficiency: correction of P-methylmalonic acid for estimated glomerular filtration rate to improve diagnostic value - a confirmatory study.Scand J Clin Lab Invest; 13, 1-6; 2022.

Vi gør opmærksom på at dette er et fælles nyhedsbrev til alle praktiserende læger i Region Midtjylland.

Yderligere vil vi anbefale og opfordre at hver enkelt praksis opdaterer og ændrer i praksis's egne profiler analyser som P-Methylmalomat og /eller P- vitamin B12 til Pt-B12 mangel, (diagnostik) refleks-analysen.

Yderligere information

Oplysninger om refleks-analysen inkl. algoritmen og mulige tekstsvar kan findes på www.analysefortegnelsen.dk for AUH under Pt-B12 mangel, (diagnostik).

Analysetekniske spørgsmål kan rettes til overlæge Tina Parkner, tinapark@rm.dk, tlf. 5184 6817

_____________________________________________________________

Afdelingsledelserne på afdelingerne for Blodprøver og Biokemi i Region Midtjylland