Spring til indhold

Laboratorie Info - D-vitamin analyser

Screening af D-vitamin mangel, 25OHD analysens indikation (Laboratorie Info - juni 2016)

En faglig arbejdsgruppe med repræsentanter fra de biokemiske afdelinger og fra almen praksis har taget initiativ til at se på forbruget af 25OHD-vitamin analysen i almen praksis.

Hovedkonklusionerne er:

FAKTA BOKS

  • D-vitamin status vurderes med plasma 25OHD analysen
  • Plasma 25OHD måler den samlede mængde af D2- og D3-vitamin
  • Måling af plasma 25OHD bør forbeholdes personer med kliniske symptomer på, eller i risiko for D-vitamin mangel, eller ved tilstedeværelse af sygdom, hvor sufficient D-vitamin status er ønskelig
  • Der er ikke evidens for rutinemæssig screening eller monitorering af D-vitamin status hos i øvrigt raske personer
  • Evidensniveauet er højt for gavnlig effekt af D-vitamin tilskud ved (risiko for) osteoporotiske frakturer
  • Evidensniveauet er svagt for sammenhæng mellem lavt D-vitamin niveau og non-skeletale sygdomme
  • Evidensniveauet er svagt for effekt af D-vitamin tilskud ved non-skeletal sygdom
  • Grænseværdien for 25OHD er fastlagt til 50 nmol/l for at mindske osteoporose risikoen i befolkningen
  • D-vitamin niveauet svinger med årstiderne og er højest i sensommeren. Det er uafklaret hvorvidt årstidssvingningerne har betydning for den raske del af befolkningen

 
Du kan læse mere uddybende om Screening af D-vitamin mangel, 25OHD analysens indikation via dette link: Laboratorie Info - juni 2016

_____________________________________________________________

Den faglige arbejdsgruppe:
Tina Parkner, Overlæge, Blodprøver og Biokemi, Aarhus Universitetshospital
Nete Hornung, Ledende overlæge, Klinisk Biokemisk Afdeling, Regionshospitalet Randers
Anna-Marie Bloch Münster, Ledende overlæge, Hospitalsenheden Vest
Jurgita Janukonyté, Overlæge, Klinisk Biokemisk Afdeling, Hospitalsenhed Midt
Erik Høgh, Praksiskonsulent i Aarhus Klyngen
Søren Gam, Praksiskonsulent for Randers klyngen
Steen Vestergaard-Madsen, Chefkonsulent, Nære Sundhedstilbud