Information om patienttal 2027 - høringsbreve
Sundhedsdatastyrelsens beregninger
Brevet indeholder information om Sundhedsdatastyrelsens beregning for jeres praksis.
Sundhedsdatastyrelsen har beregnet jeres patienters forventede behandlingsbehov ud fra patienternes demografiske, socioøkonomiske og helbredsmæssige karakteristika. I kan læse mere om Sundhedsdatastyrelsens beregningsmetode via dette link: National fordelingsmodel for læger i det almenmedicinske tilbud – Sundhedsdatastyrelsen
Hvis dit ydernummer ikke var aktivt den 1. januar 2026, er dit tal baseret enten på beregninger for det ydernummer du har overtaget eller et gennemsnit af de omkringliggende klinikker.
Fastsættelse af minimumspatienttal
Regionen sender ikke et forslag til minimumspatienttal i høringsbrevet, men afventer jeres høringssvar.
Regionen fastsætter minimumspatienttallet for jeres praksis på baggrund af individuelle forhold, Sundhedsdatastyrelsens vejledende beregninger og lægedækningen i jeres område.
Minimumspatienttal
Regionen vil for 2027 fastsætte ét minimumspatienttal for jer – modsat 2026 hvor regionen fastsatte en åbnegrænse og en lukkegrænse for jeres klinik.
Minimumspatienttallet er det patienttal, hvor jeres praksis kan lukke for tilgang, og det er et tal, der rammesætter hvornår jeres klinik kan åbne og lukke for tilgang af nye patienter. Se eksempler i dette bilag om minimumspatienttal
Høring
Ved besvarelse af høringen, vil vi bede jer overveje, om situationen i jeres klinik er uændret siden det nuværende patienttal for 2026 blev fastsat. Har I mulighed for at have flere patienter tilmeldt eller har I behov for at have færre patienter tilmeldt?
Det er vigtigt at I svarer på høringen, også hvis I har mulighed for at have flere patienter tilmeldt, da dette er væsentlig viden i forhold til fastsættelse af patienttallet hos jeres kolleger.
Regionen kan behandle en anmodning om ændring af minimumspatienttal i løbet af året, såfremt forholdene i klinikken ændres.
Der er høringsfrist den 15. september 2026.
Regionen tilstræber at sende afgørelser om minimumspatienttallet for 2027 ultimo november 2026.
Hvor kan I finde mere information
FAQ I kan finde svar på spørgsmål om minimumspatienttallet - se FAQ i dette bilag
Store Praksisdag Vi er til stede med en stand på Store Praksis dag den 3. september 2026, hvor I kan finde os i pauserne.
Informationsmøder Regionen afholder informationsmøder om patienttal i september. Se Praksis.dk meddelelse af 12. august 2026.
Mail Hvis I har spørgsmål til processen, er I velkomne til at sende jeres spørgsmål til praksis.administration@rm.dk
Telefon I kan kontakte os på telefonnummer 4275 1600, hvis I har spørgsmål til fastsættelse af minimuspatienttal.
Sundhed og Praksis, Koncernøkonomi, Region Midtjylland