Spring til indhold

Diabetes type II

Basislisten - lægemiddelanbefalinger

Basisbehandling

  • Biguanid Metformin (A10BA02)

Tillægsbehandling

1. valg (generelt tilskud)

  • Sulfonylurinstof Glimepirid (A10BB12)
  • DPP-4 hæmmer Sitagliptin (A10BH01) 
  • SGLT-2 hæmmer Empagliflozin (A10BK03) (Jardiance®)

2. valg (klausuleret tilskud)

  • GLP-1 analog Dulaglutid (A10BJ05) (Trulicity), billigste ved ønske om ugentlig dosering
                                                  Semaglutid (A10BJ06) (Rybelsus), ved ønske om tabletbehandling

Ved tillæg af GLP-1 analog skal eventuel behandling med DPP-4 hæmmer seponeres

3. valg (generelt tilskud)

  • Basal insulin Insulin glargin 100 IE/ml (A10AE04) (Semglee®)

Metformin fortsættes medmindre, det er kontraindiceret eller ikke tolereres.

GLP-1 analoger: Alle rekommanderes. De kliniske ligeværdige, så det billigste vælges. For dulaglutid er 1,5 mg eneste klausuleret tilskud.

Tillægsbehandling til særlige patientgrupper

 

Definitioner
1 Kronisk nyresygdom: nedsat eGFR (<60 ml/min/1.73 m2) og/eller albuminuri (≥ 30 mg/g) i mindst 3 måneder.
2 Hjertesvigt: NYHA (New York Heart Association) klasse II-IV
3 Hjertekarsygdom: iskæmisk hjertekarsygdom, cerebral iskæmi og perifer arteriel insuffiuens.
4 Risikofaktorer for hjertekarsygdom: Mandligt køn, alder > 60 år, hypertension > 130/80 mmHg trods behandling, LDL-kolesterol > 1,8 mmol/l trods behandling, familiær disposition til tidlig hjertekarsygdom (< 55 år for mænd, < 65 år for kvinder), rygning > 10 pakkeår.
5 Øget risiko ved: lav restfunktion af betaceller, alkoholmisbrug, tilstande med begrænset fødeindtag eller svær dehydrering (herunder akutte medicinske tilstande og kirurgi).

Vigtige bemærkninger
a Hvis patienten ikke allerede er i behandling med metformin, prioriteres opstart af SGLT-2 hæmmer FØR opstart af metformin for patienter med nyresygdom, hjertesvigt eller hjertekarsygdom.
b SGLT-2 hæmmer er klinisk set det bedste valg ved kronisk nyresygdom og hjertesvigt. SGLT-2-hæmmere reducerer progression af nyresygdom og reducerer dødelighed og risiko for indlæggelse ved hjertesvigt.
c GLP-1 analog er meget dyr behandling med klausuleret tilskud, som bør reserveres til patienter, hvor antidiabetika med generelt tilskud ikke tåles eller hvis patienten ikke har opnået tilstrækkelig glykæmisk kontrol med antidiabetika med generelt tilskud. 
d SGLT-2-hæmmere og GLP-1 analoger er klinisk ligeværdige. Begge stofgrupper reducerer dødelighed og risiko for progression af hjertekarsygdom. Grundet markant højere pris og tilskudsklausul for GLP-1 analoger, er SGLT-2 hæmmere førstevalg.
e Ifølge Medicinrådet er svær overvægt i sig selv ikke grund til at skelne mellem SGLT-2 hæmmer og GLP-1 analog. Den gennemsnitlige reduktion i kropsvægten er: SGLT-2 hæmmer: op til 3 kg; GLP-1 analog: (1 mg) 5-6 kg, (2 mg) yderligere reduktion på 1 kg.

Figuren nedenfor illustrerer behandlingsalgoritmen for tillægsbehandling til særlige patientgrupper. Beskrivelse af fodnote 1-5 ses ovenfor under Definitioner.

 
Øvrige kommentarer:

Metformin er basisbehandling ved type 2 diabetes. Det anbefales som førstevalg, uafhængigt af HbA1c.

For patienter MED nyresygdom, hjertesvigt eller hjertekarsygdom anbefales en SGLT-2-hæmmer uafhængigt af, om patienten får metformin og/eller har nået behandlingsmålet for HbA1c. Det skyldes, at SGLT-2-hæmmere har nyre- og hjertebeskyttende effekter, som rækker ud over de glykæmiske effekter. SGLT-2-hæmmer behandling bør ikke forsinkes af optitrering af metformin. Derfor anbefales det at prioritere opstart af SGLT-2-hæmmer til disse patientgrupper. Tillæg af metformin kan ske efterfølgende. Hvis SGLT-2-hæmmere ikke tåles, kan en GLP-1 analog anvendes som alternativ.

For patienter UDEN nyresygdom, hjertesvigt eller hjertekarsygdom vil valg af tillægsbehandling til metformin være afhængig af patientens HbA1c og risikofaktorer for hjertekarsygdom. 
For patienter med mindre end tre risikofaktorer for hjertekarsygdom vælges som udgangspunkt det billigste blandt de rekommanderede lægemidler, som af Medicinrådet vurderes at være klinisk ligestillede. Foruden den glukosesænkende effekt kan en række andre faktorer hos den enkelte patient spille en rolle for valget af lægemiddel, herunder betacellefunktion, biologisk alder, komorbiditet, vægt, erhverv, sociale og økonomiske forhold. Ligeledes kan eventuelle bivirkninger ved lægemidlet også have betydning.

Der kan læses mere om de enkelte stofgrupper og behandlingsvalg via links nederst på siden.

Insuliner

Hurtigtvirkende insulin

Rekommanderede lægemidler:

  • Insulin aspart (analog) (A10AB05) (Insulin Aspart "Sanofi")

Langtidsvirkende og intermediært virkende insulin

Rekommanderet lægemiddel:

  • Insulin glargine 100 IE/ml (analog) (Langtidsvirkende) (A10AE04) (Semglee®)

 
Kommentarer:

Semglee er 1. valg ved behov for langtidsvirkende insulinpræparat (biosimilær til Lantus).
  

Kombinationspræparat – intermediært/langtidsvirkende + hurtigtvirkende insulin

Rekommanderet lægemiddel:

  • Insulin aspart + insulin aspart protamin (analog) (A10AD05) (NovoMix®30)
      

Insulin Shock

Rekommanderet lægemiddel:

  • Glucagon (H04AA01) (GlucaGen®)
     

Klik her for at se: Insulininjektion for voksne med diabetes

 

Links

Referencer

  

Opdateret