Oversigt over regionale udleveringstilladelser
Region Midtjylland kan, under restordre, søge om regionale udleveringstilladelser til lægemidler, der ikke er markedsført i Danmark.
De regionale udleveringstilladelser er sendt til regionens almen praktiserende læger og apoteker. Tilladelserne er kun gyldige, så længe der er restordre.
De ikke-registrerede lægemidler er ikke tilskudsberettigede, dermed skal lægen søge om individuelt tilskud til patienten, hvis der er relevant.
I Region Midtjylland er der regionale udleveringstilladelser for almen praksis på følgende lægemidler:
- Conjuncain "Dr. Gerhard Mann/Bausch+Lomb"
Oxybuprocainhydrochlorid, S01HA02
Øjendråber
4 mg/ml
20 x 0,5 ml
- Propycil "Admeda"
Propylthiouracil, H03BA02
Tablet
50 mg
100 stk.
- Diazepam-Lipuro "B.Braun"
Diazepem, N05BA01
10 mg/2 ml
2 ml
Lægemidlerne ordineres i FMK-online. Se vejledningen på praksis.dk via dette link.
Lægemiddelstyrelsen kan i særlige tilfælde (f.eks. ved restordre) tillade, at apoteket udleverer ikke-registrerede lægemidler, uden at der foreligger en udleveringstilladelse.
Listen over ikke-registrerede-lægemidler, der ikke kræver udleveringstilladelse, kan ses via dette link.
Ved spørgsmål til ovenstående kontaktes Medicinteamet i Midtkraft på sundhed.medicinteamet@rm.dk