Arbejds- og Miljømedicinsk udredning
Indledning
Vejledning ved mistanke om at sygdom eller symptomer skyldes/forværres af forhold på arbejdet eller i det omgivende eksterne miljø.
Forløb i almen praksis
Arbejds- og miljømedicin tilbyder udredning med det formål at:
- Afklare årsagssammenhæng mellem en patients sygdom/symptomer og arbejdsmiljø eller eksternt miljø.
- Rådgive om blandt andet forebyggelse, tilbagevenden til arbejdsmarkedet, skånehensyn, generel erhvervsrådgivning samt specialistviden, omkring eksterne miljøeksponeringer.
Der tilbydes ikke læge- eller psykologfaglig behandling, men tilbyder i udvalgte tilfælde udvidet opfølgning og rådgivning, herunder med hjælp til selvhjælp.
Åben telefonrådgivning
Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital
Tlf. 7845 0900 (Mandag - torsdag kl. 08.00 - 15.00 og fredag kl. 08.00 - 14.00)
Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup
Tlf. 7843 3500 (Mandag - torsdag kl. 08.00 - 15.00 og fredag kl. 08.00 - 14.00)
Før henvisning skal basal diagnostik for de specifikke symptomer/lidelser være udført:
- Grundlæggende klinisk undersøgelse.
- Relevant laboratorie og billeddiagnostik.
Ved behov for anden specialiseret diagnostik, udredning eller behandling henviser egen læge patienten direkte til det relevante speciale.
Oplys i henvisningen:
- Formål og forventning til udredningen.
- Kort sygehistorie, kliniske fund, hidtidig behandling, evt. komorbiditet.
- Arbejdsmæssige påvirkninger, der mistænkes at forårsage symptomer/sygdom.
- Aktuelt erhverv (fag, virksomhed) og arbejdsstatus (startdato for evt. sygemelding).
- Eventuel arbejdsskadesanmeldelse.
- Hvis der ønskes miljømedicinsk udredning, oplys hvilke påvirkninger i omgivende miljø, der er mistanke til.
- Evt. tolkebehov.
- Patientens telefonnummer
Kriterie for henvisning
Hvis behov for afklaring af, om sygdom eller symptomer er arbejdsudløste eller forværrede.
Arbejds- og miljømedicin tager sig blandt andet af mistænkte arbejdsbetingede luftvejslidelser, hudsygdomme, bevægeapparatlidelser, vibrationsbetingede lidelser, kræft og mentale helbredssymptomer.
Desuden vurderer vi arbejdets påvirkning i forbindelse med graviditet og vi modtager henvisninger ved mistanke om at symptomer skyldes arbejdsbetinget kemisk eksponering eller miljøeksponering fra det omgivende miljø.
Hvor skal henvisning sendes til:
Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital
Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup
Forløb i specialist regi
- Graviditet – vurdering af om arbejdsmiljø er sikkerhedsmæssigt forsvarligt (subakut udredning, (1-2 uger).
- Kræft – behov for akut udredning vurderes individuelt, herunder, ved terminal tilstand, mulighed for samme dags vurdering og evt. hjemmebesøg (oplys om tilstand i henvisningen).
Forløb - opfølgning i kontrolfase
Patienten overgår til videre opfølgning i almen praksis. Vi sender altid en epikrise til egen læge, medmindre patienten udtrykkeligt har modsat sig dette.
- Anbefaling om yderligere udredning eller behandling skrives i epikrisen.
- Ved gravide sendes brev til patientens e boks med specifikke råd om arbejdstilrettelæggelse, som kan medbringes til arbejdsgiver.
Links
Lægehåndbogen: Arbejdsmedicin
Information til fagpersoner:
- Aarhus: Arbejds- og Miljømedicin
- Gødstrup: Arbejds- og Miljømedicin
Information til patienter:
- Aarhus: Arbejds- og Miljømedicin
- Gødstrup: Arbejds- og Miljømedicin
ICPC-koder
Godkender og indholdsansvarlige
Denne forløbsbeskrivelse er godkendt af de to Arbejds- og miljømedicinske afdelinger i Region Midtjylland.
Forfattere
Ane Marie Thulstrup, Cheflæge, Arbejdsmedicin, Aarhus Universitetshospital
Marianne Kyndi, Cheflæge, Arbejdsmedicin, Regionshospitalet Gødstrup
Lars Ebbe Petersen, Praksiskonsulent, Aarhus
Pernille Damsted, Praksiskonsulent, Gødstrup