Diagnostisk pakkeforløb, Region Midtjylland
Nøglebudskab
Diagnostisk pakkeforløb er en sammenlægning af to tidligere separate pakkeforløb og omfatter udredning af patienter > 18 år med:
- uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kan være kræft
- metastase (biopsiverificeret) eller metastasesuspekte forandring (klinisk/billeddiagnostisk) uden kendt primær tumor
Frembyder patienten symptomer/fund, der giver begrundet mistanke om organspecifik kræftsygdom, henvises og udredes i henhold til det relevante pakkeforløb.
Der tilbydes udredning i Diagnostisk pakkeforløb på Regionshospitalerne Gødstrup, Silkeborg, Randers og Horsens samt på Aarhus Universitetshospital.
Henvisnings- og kontaktoplysninger findes i slutningen af dokumentet.
Uspecifikke symptomer på alvorlig sygdom, der kan være kræft
Patientgruppen er ikke velbeskrevet og egentlige risikogrupper kan ikke angives med nuværende viden. Symptombilledet, der vækker mistanke, er varierende og kan bestå af den praktiserende læges fornemmelse af, at patienten er alvorligt syg. Dette kan underbygges af en eller flere af nedenstående symptomer/fund, hvor der ikke er en anden umiddelbar forklaring:
- almen sygdomsfølelse
- udtalt træthed (samtidigt med andre symptomer)
- større vægttab
- feber
- anæmi
- diffuse eller lokaliserede smerter
- markant stigning i antallet af kontakter til sundhedsvæsenet hos en patient, der tidligere ikke har været forbruger af sundhedsydelser i særlig grad
- markant stigning i medicinforbrug (f.eks. antibiotika, analgetika) for en patient, der ikke tidligere har haft behov for medicin i særlig grad
Meget langvarige uspecifikke symptomtilstande såsom kroniske træthedstilstande og kroniske smertetilstande bør sjældent give mistanke om alvorlig sygdom, der kan være kræft.
Metastase eller metastasesuspekt forandring uden kendt primær tumor
- Fund af kræftceller ved cyto-/histologisk undersøgelse, hvor primær tumor er uklar
- Metastasesuspekt forandring ved billeddiagnostisk undersøgelse, hvor primær tumor er uklar
- Palpatorisk/billeddiagnostisk fund af én eller flere uømme, patologisk forstørrede lymfeknuder (> 1,5-2 cm i største diameter), som ikke kan tilskrives anden oplagt forklaring(eks. vis infektion)
Bemærk at følgende gør sig gældende for sidstnævnte kategori
- lymfeknude(r) på hals udredes i pakkeforløb hos praktiserende speciallæge i øre-, næse- og halssygdomme
- lymfeknude(r) i aksil hos kvinde udredes i pakkeforløb for brystkræft.
Udredning i almen praksis
Når egen læge får mistanke om alvorlig sygdom, der kan være kræft, foretages de indledende undersøgelser med almen praksis som tovholder.
Objektiv undersøgelse inkl. (hvis relevant)
- palpation af lymfeknuder, mammae og testes
- rektaleksploration
- gynækologisk undersøgelse
- inspektion af hud
Parakliniske undersøgelser
- Urin-stix: Glukose, protein, leukocytter, blod, nitrit
- Blodprøver: WebReq ’Diagnostisk pakkeforløb’ Hvis egen læge finder det relevant, kan suppleres med analyse af PSA, M-komponent, lette kæder eller iFobt.
- Billeddiagnostik: CT af thorax, abdomen og bækken (CT-TAB)
Vedrørende procedure for henvisning til og forholdsregler ved CT-scanning henvises til lokal instruks.
Undtagelsesvist kan henvisning til diagnostisk klinik foretages uden CT-TAB, hvis der foreligger ganske særlig begrundelse herfor. For ikke at forsinke udredningsforløbet anbefales dog i sådanne tilfælde at konferere med speciallægen i den diagnostiske klinik inden henvisning.
Hvis egen læge efter vurdering af indledende undersøgelser opretholder mistanke om alvorlig sygdom, der kan være kræft, og der ikke er fundet indikation for henvisning til udredning i organspecifikt pakkeforløb, henvises til lokal diagnostisk klinik.
Der er mulighed for telefonisk rådgivning med speciallæge/forløbskoordinator i diagnostisk klinik i alle faser af dette forløb.
Henvisning til udredning i Diagnostisk klinik
Henvisning sendes elektronisk og mærkes Diagnostisk pakkeforløb. Følgende bør anføres på henvisningen:
- kortfattet og præcis redegørelse for anamnese og hidtidig udredning samt
- relevant komorbiditet, herunder især tidligere kræftsygdomme
- oplysning om, at patienten er orienteret om mistanken om kræft
- evt. tolkebehov
FMK opdateres inden henvisning.
Henvisnings-/kontaktoplysninger
Aarhus Universitetshospital, Diagnostisk klinik
- Telefonnr.: 5144 9083
- EDIFACT/ Lokationsnummer: 5790002002489
- Lokationsnummer til Røntgen og Skanning: 5790002396762
Regionshospitalet Horsens, Diagnostisk klinik
- Telefonnr.: 7842 5230
- EDIFACT/ Lokationsnummer: 5790000180783
- Lokationsnummer til Røntgen og Skanning: 5790001377977
Regionshospitalet Randers, Lungeklinikken
- Telefonnr.: 7842 1739
- EDIFACT/ Lokationsnummer: 5790000180134
- Lokationsnummer til Røntgen og Skanning: 5790000180271
Regionshospitalet Silkeborg, Klinik for Medicinsk Diagnostik
- Telefonnr.: 7841 7300
- EDIFACT/ Lokationsnummer: 5790002635519
- Lokationsnummer til Røntgen og Skanning: 5790002636738
Regionshospitalet Gødstrup, Klinik for Medicinsk Udredning
- Telefonnr.: Speciallæge 7843 1411 Forløbskoordinator 7843 1660
- EDIFACT/ Lokationsnummer: 5790002520976
- Lokationsnummer til Røntgen og Skanning 5790002520426
Reference
Sundhedsstyrelsens publikation: Diagnostisk pakkeforløb
Godkendelse
Denne forløbsbeskrivelse er godkendt af:
Chefsygeplejerske Tone Mørch Thomsen, Medicinsk Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg
Cheflæge Else Vestbo, Hormon- og Knoglesygdomme, Aarhus Universitetshospital
Cheflæge Caroline Marie Andreasen, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Gødstrup
Cheflæge Louise Wamberg, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens
Cheflæge Pernille Sarto, Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Randers
Forfattere
Afdelingslæge Siv Lajlev, Klinik for Medicinsk Diagnostik, Regionshospitalet Silkeborg
Overlæge Dorte G. Adsersen Kraus, Klinik for Medicinsk Diagnostik, Regionshospitalet Silkeborg
Overlæge Niklas Blach Rossen, Diagnostisk Klinik, Aarhus Universitetshospital
Afdelingslæge Hendrika Adriana Linda Kievit, Klinik for Medicinsk Udredning, Regionshospitalet Gødstrup
Afdelingslæge Peter Schou, Diagnostisk Klinik, Regionshospitalet Horsens
Ledende Overlæge Lene Sønderskov Dahl, Lungeklinikken, Regionshospitalet Rander
Overlæge Mette Nygaard Christensen, Lungeklinikken, Regionshospitalet Randers