Transaminasæmi

Forekomst

Forhøjede "levertal" uden klinisk mistanke om sygdom, findes oftest i form af, at P-alanin-aminotransferase (ALAT) er forhøjet op til tre gange øverste normalgrænse. Dette kaldes sædvanligvis "transaminasæmi".

Transaminasæmi forekommer blandt mænd hos op mod 15% og blandt kvinder 10%, tiltagende med stigende fedme og alkoholforbrug. Efter et år ses spontan normalisering hos ca. 1/3 mens 2/3 har vedvarende transaminasæmi. Langt hyppigste årsag er fedtlever med baggrund i alkohol og fedme.

Leversygdom hos patienter med transaminasæmi

Ved transaminasæmi i mere end 6 måneder uden kliniske tegn på sygdom viser leverbiopsi fedtlever i halvdelen af tilfældene. Få har cirrose eller andre leversygdomme.

Non-alkoholisk fedtlever (NAFLD) er hyppigst "simpel steatose" relateret til fedme og er ikke sikkert relateret til øget leverrelateret morbiditet eller mortalitet, men er associeret til senere udvikling af type 2 DM. NAFLD ses hos omkring 50-95% af moderat til svært overvægtige stigende med BMI. Tilstanden omfatter også non-alkoholisk steatohepatitis (NASH), som i op til 10-20% fører til cirrose over 5-10 år. NASH er associeret til det "metaboliske syndrom", det vil sige adipositas, øget abdominalomfang, hypertension, hypertriglyceridæmi, insulin resistens og type 2 diabetes. Ved NASH er der øget mortalitet på grund af hjertekarsygdom, leverrelateret dødelighed og cancer herunder primær leverkræft (5-10% per 10 år).

Alkoholisk fedtlever er led i det alkoholiske leversyndrom, det vil sige alkoholisk hepatitis og alkoholisk cirrose. Livsstilsvejledning er nødvendig.

Kontrol og udredning af transaminasæmi

En praktiserende læge støder i gennemsnit årligt på ét tilfælde af akut og ét tilfælde af kronisk leversygdom. Derfor er den indledende holdning ekspekterende.

Udspørg om alkoholvaner, medicin, herunder naturmedicin og hjerte-karsygdomme. Klinisk undersøgelse med henblik på alkoholproblemer, forhøjet blodtryk og fedme. Husk BMI, abdominalomfang og BT.

Alkohol: Ved positiv alkoholanamnese tilrådes alkoholpause 3 mdr. Hvis tallet normaliseres, tilskrives problemet alkohol, og livsstilsændring tilrådes og overvåges i fornøden grad. Fortsat forhøjet ALAT udredes som angivet i Figur 1.

NAFLD/NASH: Ved kliniske tegn til metabolisk syndrom tages fasteblodsukker, HbA1c, fastetriglycerid og kolesterol, BMI, BT, abdominalomfang og ultralydscanning.

• Ved steatose på UL og normale transaminaser har patienten øget risiko for enere udvikling af type 2 DM og skal vejledes om livsstilsændring.
• Ved steatose og forhøjede transaminaser vil livsstilsændring og vægttab via kost og motion bedre levertal hos størsteparten. Ved fortsat forhøjet levertal henvises til leverbiopsi.
• Bestyrket mistanke om NASH findes hvis BMI>25 og patienten har type 2 diabetes, hypertension eller forhøjet triglycerid/kolesterol og ved stigende alder. Der  udredes efter Figur 1, og ved mistanke om NASH henvises patienten mhp. leverbiopsi. Ved NASH er der dokumenteret effekt af livsstilsændring med kost, motion og vægttab (>7%). Behandling med vitamin E eller insulin sensitiser (pioglitazon) kan anvendes.

Hvis der ikke er mistanke om alkoholoverforbrug eller metabolisk syndrom (NAFLD/NASH), lades patienten i fred, og ALAT gentages efter ca. 3-6 måneder. Hvis blodprøven er normaliseret, ophører kontrollen.

Hvis ALAT stadig er forhøjet, udføres et screenings-/udredningsprogram (Figur 1).

Figur 1 (Klik på figuren for at se den i fuld størrelse)

Hvis alle andre blodprøver end ALAT er normale, og ultralydscanning tyder på fedtlever og uden NASH mistanke, er risikoen for leversygdom ringe og patienten afsluttes. Hvis andre af blodprøverne end ALAT er abnorme, eller scanning ikke tyder på fedtlever, er yderligere udredning oftest begrundet, sædvanligvis i hospitalsambulatorium. Næste undersøgelse er oftest leverbiopsi.

Forskning:
Medicinsk Hepatogastroenterologisk Afd. V har NAFLD/NASH som et prioriteret forskningsområde og ser gerne patienter henvist med mistanke om NAFLD/NASH med henblik på inklusion i projekter.

Faldgruber

Obs. ikke rapporteret medicin-, naturmedicin- og alkoholforbrug.

Godkendelse

Denne Forløbsbeskrivelse er godkendt af Specialerådet for Medicinsk Gastroenterologi & Hepatologi i Region Midtjylland.

ICPC

D97

Forfattere

Henning Grønbæk, Professor, ph.d., Medicinsk Hepatogastroenterologisk Afd. V, Aarhus Universitetshospital
Gerner Fly, Praksiskonsulent, Medicinsk Hepatogastroenterologisk Afd., Aarhus Universitetshospital