Nyre-blærekræft
Nøglebudskaber
- Patienter med makroskopisk hæmaturi uden anden åbenbar årsag, samt mikroskopisk hæmaturi med ledsagesymptomer uden anden åbenbar årsag bør henvises under diagnosen obs. cancer
- Lokale telefonnumre, lokationsnumre, indhold i henvisning beskrives efterfølgende.
Baggrund
Blærekræft
Der diagnosticeres årligt ca. 1.600 nye tilfælde med blæretumorer i Danmark. Omkring halvdelen af tumorerne er invasive. Den resterende halvdel, ikke-invasive, antages på et senere tidspunkt at blive maligne, såfremt de ikke behandles. Dette har betydning udrednings-, behandlings- og kontrolmæssigt. En stor del af disse patienter skal følges ofte mere end 15-20 år.
Nyrekræft
Der diagnosticeres årligt ca. 650 nye tilfælde af nyrekræft i Danmark. Metastatisk sygdom er til stede hos 30% af patienterne på diagnosetidspunktet, samlet vil ca. 50% af alle nyrecancer patienter på et tidspunkt få metastaserende sygdom.
Klinisk baggrund for begrundet mistanke om blære- eller nyrekræft
Henvisning obs. cancer bør overvejes hos patienter med forekomst af følgende symptomer:
- Patienter med makroskopisk hæmaturi uden anden åbenbar årsag (f.eks. katetermanipulation og førstegangs blærebetændelse med positiv dyrkning)
- Gentagen mikroskopisk hæmaturi hos patienter over 60 år ledsaget af smerter i blæreregionen og/eller vandladningsgener (blæretumor) eller flankesmerter og palpabel udfyldning /nyretumor)
- Patienter der får påvist blæretumor eller nyretumor ved billeddiagnostisk undersøgelser, eller cystoscopi af anden årsag
Henvisning
Det er i Region Midtjylland mellem hospitaler og almen praksis aftalt, at den praktiserende læge ved begrundet mistanke om blære- eller nyrekræft og efter samtale med patienten om dette, sender en elektronisk henvisning til afdelingens vanlige lokationsnummer, hvorefter afdelingen indkalder patienten. Henvisende læge kan vælge at ringe til afdelingen for at få tid for patientens første fremmøde, eller ved behov for rådgivning, før lægen fremsender den elektronisk.
Henvisningen med diagnosen obs. cancer bør indeholde oplysninger om:
- Anamnese
- Specificering af vandladningsgener
- Komorbiditet
- Brug af blodfortyndende medicin og anden medicin
- Eventuel allergi
- Obj. undersøgelse inkl. rektaleksploration
- Palpation af abdomen
- GU hos kvinder
- Resultat af urinundersøgelse for blod og infektion
- Hgb
- SR/CRP og bestilt Se-creatinin
- ”Sagt til patienten”
- Patientens telefonnummer, mobilnummer og om der er behov for tolk
Udredning/behandling på hospital
Blærekræft
Undersøgelsesrepertoiret omfatter: cystoskopi, CT-urografi og urincytologi ved normal cystoskopi. Derefter orienteres patienten om det videre forløb, der kan bestå i TUR-B (Trans Urethral Resection i Blæren) med skylning af mitomycin/BCG (tuberkulosevaccine) afhængig af stadieinddelingen. Endelig kan der være tale om cystektomi eller strålebehandling/kemoterapi. For en del af patienterne vil der kun være tale om pallierende tiltag.
Supplerende oplysninger findes i Sundhedsstyrelsens Pakkeforløb for kræft i urinvejene
Nyrekræft
Undersøgelsesrepertoiret omfatter: cystoskopi, CT-urografi og urincytologi. Afhængig af fund overvejes CT-scanning af thorax og abdomen, samt MR angiografi. Derefter orienteres patienten om det videre forløb, der kan bestå i kirurgi med nyrebevarende resection eller kryobehandling af tumor, eller nefrektomi, eventuelt suppleret med onkologisk behandling.
Supplerende oplysninger findes i Sundhedsstyrelsens Pakkeforløb for kræft i urinvejene
Der tilsendes løbende egen læge epikriser/ambulante notater, således at denne er opdateret ved kontakt fra patient eller pårørende.
Lokale oplysninger
Ved begrundet mistanke om blære- eller nyrekræft kan evt. supplerende oplysninger eller behov for faglig vejledning foretages via nedenstående telefonnumre.
Regionshospitalet Viborg
- Telefonnr.: 7844 0000 med omstilling, eller direkte ”kræftnummer” 7843 9501
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790001389949
Regionshospitalet Gødstrup
- Telefonnr.: 7843 0000 med omstilling, eller direkte ”kræftnummer” 7843 0590
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790002521607 det vanlige for afdelingen
Aarhus Universitetshospital
- Telefonnr.: 7845 0000 med omstilling, eller direkte ”kræftnummer” 7845 2646
- EDIFACT / Lokationsnr.: 5790001991609 det vanlige for afdelingen
Godkendelse
Denne Forløbsbeskrivelse er godkendt af Specialerådet for Urologi.
ICPC
U75, U76, U77, U26, U79
Forfattere
Praksiskoordinatorgruppen