Lipødem

Lipødem

Lipødem er en klinisk diagnose, der stilles på baggrund af en karakteristisk, bilateral og symmetrisk ophobning af subkutant fedtvæv, primært lokaliseret til underekstremiteterne, kombineret med smerter eller ømhed i fedtvævet. Tilstanden er kronisk.

Debut ses ofte, men ikke altid, omkring pubertet. Symptomerne kan forværres ved hormonelle påvirkninger, fx i forbindelse med graviditet. Mange patienter angiver familiær disposition med slægtninge meden tilsvarende krops- og fedtfordeling.

Der foreligger hverken parakliniske eller billeddiagnostik undersøgelser, som entydigt kan be- eller afkræfte den kliniske diagnose. Derfor kan langt de fleste patienter udredes og diagnosticeres i almen praksis uden behov for henvisning til sygehusafdeling.

Udredning og forløb i almen praksis

Diagnosen stilles som udgangspunkt klinisk på baggrund af anamnese, symptomer og objektiv undersøgelse. Den basale udredning omfatter klinisk vurdering suppleret med generel biokemisk screening med henblik på eventuelle metaboliske komplikationer.

Diagnosen baseres på karakteristiske fedtfordeling med øget mængde fedtvæv på underekstremiteterne kombineret med smerter eller ømhed i fedtvævet. Hos patienter uden samtidig overvægt ses typisk en smal talje, men accentuerede fedtdepoter på balder, lår og underben. Fedtophobningen involverer typisk ikke fødderne, hvilket medfører en skarpt afgrænset overgang mellem ankel og fod (manchetfænomen). Der forekommer normalt ikke pittingødem ved lipødem.

Objektivt:

• Klinisk undersøgelse inkl. palpation af fedtvæv, som vil være ”nubret” og ømt i de afficerede områder
• BMI
• Talje/hofte ratio (jf. WHOs referenceværdier) 

Referenceværdier (WHO):

Kategori	Kvinder	Mænd
Normal	≤ 0,85	≤ 0,90
Forhøjet/central fedtfordeling	> 0,85	> 0,90

Indikerer lipødem:

• Højt BMI, men normal/let forhøjet taljemål
• Typisk WHR ≤ 0,85
• Stor hofte/lår-disproportion (smal talje og disproportion af under- og/eller overekstremiteter)

Indikerer overvægt/obesitas:

• Høj BMI
• Oftest WHR > 0,85
• Central fedtakkumulation

Biokemi:
Endokrinologisk blodprøveprofil fx kolesteroltal, HbA1c, TSH og evt. levertal, væsketal, hæmatologiske parametre og vitamin D.

Kriterier for henvisning til undersøgelse på hospitalet

Henvisning er indiceret i følgende situationer:

• Diagnostisk usikkerhed. 
• Behov for yderligere udredning og specialiseret vurdering forud for bariatrisk kirurgi, såfremt patienten i øvrigt opfylder gældende kriterier.
• Udtalte eller behandlingsrefraktære smerter, hvor vurdering på smerteklinik kan være relevant.
• Mistanke om sekundært lymfødem, venøs insufficiens, eller ved anatomiske forhold, der vanskeliggør kompressionsbehandling. 
• Parakliniske undersøgelser anvendes hovedsageligt til vurdering af  differentialdiagnoser.

Billeddiagnostik er kun indiceret ved mistanke om andre årsager til patientens symptomer og iværksættes i givet fald i regi af relevant sygehusafdeling. Som hovedregel bør der derfor ikke bestilles billeddiagnostiske undersøgelser fra almen praksis.

Hvor kan henvises patienten til?

• Ved behov for yderligere udredning eller specialiseret vurdering henvises patienten til Hud og kønssygdomme, Aarhus Universitetshospital, Fysiologisk Klinik Hospitalsenhed Midt eller Sårcenter Viborg, Hospitalsenhed Midt.
  
  Henvisning hertil er med henblik på udredning for andre årsager til hævelser/ødemer, eller hvis diagnosen er uklar, herunder hvis der mistænkes lymfødem, eller hvis der er vanskeligt helende sår på ben.
  
  Henvisning hertil kan også give mening, hvis patienten har en anatomi der vanskeliggør kompression, hvor der ikke kan vejledes tilstrækkeligt via kommunal kompressionssygeplejerske eller hos bandagist.
    
• Ved behov for vurdering forud for evt. bariatrisk kirurgi eller ved mistanke om sjældne (genetiske) fedtvævssygdomme henvises til Steno Diabetes Center Aarhus, Aarhus Universitetshospital.
    
• Ved behov for vejledning til livsstilsændring og vægttab kan der henvises til Livsstilscenter Brædstrup, Regionshospitalet Horsens:
  https://www.regionshospitalet-horsens.dk/afdelinger/livsstilcenter-bradstrup/livsstilsforlob/ 

Undersøgelser i specialist regi på hospitalet

I specialist regi vurderes indikation for billeddiagnostisk udredning. Henvisning til disse undersøgelser er en specialistopgave.

Følgende undersøgelser kan overvejes:

1. CT, UL- og MR-skanninger kan foretages for at udelukke lokal rumopfyldende patologi, eksempelvis lipomer.
   
   
2. Lymfescintigrafi kan være indiceret ved behov for at afklare tilstedeværelse af lymfødem.
   
   
3. UL-skanning (duplex) er indiceret, ved mistanke om kronisk venøs insufficiens og behandlingskrævende åreknuder.
   
   
4. DXA-skanning kan anvendes til vurdering af den regional fedtfordeling for dermed at kunne differentiere lipødem fra generaliseret adipositas.
   
   DEXA kan således bruges som støtteværktøj til differentiering mellem adipositas og lipødem, men er ikke diagnostisk i sig selv, og skal som udgangspunkt ikke udføres hos alle patienter.
   
   Ved lipødem er der >5% forskel mellem OE og UE. DXA-skanning er dog ikke nødvendig i basal diagnostik af lipødem.

Behandling, patientvejledning og opfølgning i almen praksis

Lipødem er en kronisk tilstand uden kurativ behandling. Behandlingen har derfor til formål at lindre symptomer, forbedre funktionsevne og forebygge forværring af tilstanden. På nuværende tidspunkt er der ingen behandlingsmuligheder af lipødem i hospitalsregi.

Patienten bør tilbydes rådgivning om vægtkontrol. Hos patienter med svær overvægt tilrådes vægttab, mens patienter uden svær overvægt bør tilstræbe vægtstabilitet, da vægtøgning kan forværre symptomerne.

Patienten bør vejledes i Sundhedsstyrelsens generelle anbefalinger om fysisk aktivitet. Aerob træning med lav til moderat intensitet anbefales til patienter med lipødem (ex. gang, cykling, yoga og svømning). Fysisk aktivitet kan forbedre mobilitet, øge udholdenhed og reducere smerter.

Kompressionsbehandling er den bedst dokumenterede smertebehandling for patienter med lipødem på grund af den formodede antiinflammatoriske virkning på det subkutane væv. Kompression reducerer ikke fedtvævet, men kan lindre smerter, forbedre mobiliteten og mindske eventuel ødemdannelse som følge af væskeophobning.

Kompressionsbehandling og fysisk aktivitet har en synergistisk effekt, hvorfor det er mindre meningsfuldt at benytte kompression på armene i behandlingen af lipødem.

Fedtsugning/liposuction tilbydes ikke i offentligt regi i Danmark.

Links

• Lægehåndbogen - Lipødem

Patientinformation

Der henvises til patientinformationen i Patienthåndbogen på Sundhed.dk - Lipødem