Henvisning til MR-skanning
Krav om nødvendige oplysninger ved henvisning til MR-skanning
Ud over de normale oplysninger i en henvisning skal nedenstående med, da en MR-skanning udsætter patienten for et ekstremt kraftigt magnetfelt og det er forbundet med risici for patienten.
Risikoen består især i bevægelse (displacering) eller opvarmning af fremmedlegemet. Desuden er der risiko for påvirkning af elektronik, medførende funktionsforstyrrelser og eventuelt strøminduktion.
Implantat
Når du henviser til MR-skanning, så spørg patienten til implantat i kroppen på en forståelig måde, da ikke alle ved, hvad de præcist har fået indopereret.
Oplys gerne hvis der er tvivl om patienten har implantat i kroppen. Hellere for meget end at det ikke bliver beskrevet i henvisningen.
Lokalisation bør altid fremgå og om muligt type, implantatets fabrikat, model og år for indsættelse. Kan specifikke oplysninger ikke findes, anføres dette i henvisningen og så vil Billeddiagnostisk Afdeling selv følge op. Billeddiagnostisk Afdeling vurderer, om det er muligt at gennemføre en MR-skanning.
Har patient en eller flere af nedenstående:
- Pacemaker, ICD, regulerbare shunts, stents, clips, efterladte paceelektroder eller lignende?
- Fastsiddende metalliske implantater fra lægelige indgreb (dips i hjerne, aortasten, øreimplantater mm)?
- Andre metalliske fremmedlegemer fx tandbøjle, metalsplinter i kroppen, piercinger, protesemateriale eller lignende?
- Stimulatorer og indopererede pumper?
I henvisningen oplyses derudover om følgende:
- Klaustrofobi, behov for sedation eller lejringsproblem (uro, dyspnø, svære rygdeformiteter, smerter eller ufrivillige bevægelser).
Patienten skal kunne ligge helt stille i fladt rygleje i minimum 30 min. og må ikke lide af svær klaustrofobi. Henvisende læge skal sørge for smertestillende eller beroligende medicin ved behov.
- Nyresygdom kendt ja / nej. Hvis ja, anføres seneste eGFR. Alt afhængig af undersøgelse vurderes i visitering om der skal tages ny eGFR før undersøgelsen kan planlægges.
- Graviditet (trimester angives), da det er en relativ kontraindikation.
- Højde og vægt, samt evt. omkreds.
------------------------------------------------------------------------------------------
Patientsikkerhedsteamet for almen praksis
Svend Kier, Lægefaglig koordinator for PKO