Transaminasæmi
Vejledning
Formål
At sikre ensartet og praktisk håndtering af patienter med:
- Let forhøjede transaminaser (ALAT/ASAT < 3 × normal)
- Mistanke om steatotisk leversygdom (SLD/MASLD)
Kort klinisk arbejdsgang
- Påvis let forhøjet ALAT
- Anamnese + objektiv undersøgelse
- Tag blodprøvepakke 1 ”RM Transaminasæmi, Primær udredning”
- Vurder:
- Alkohol? → pause
- MASLD? → livsstil
- Brug FIB-4 til risikostratificering
- Overvej blodprøvepakke 2 ”RM Transaminasæmi, Udvidet udredning” / UL
- Henvis ved risiko eller manglende bedring
Initial vurdering i almen praksis
Anamnese
- Alkoholforbrug
- Medicin (inkl. naturmedicin)
- Metaboliske risikofaktorer:
- Overvægt
- Type 2 diabetes
- Hypertension
- Dyslipidæmi
Objektiv undersøgelse
- BMI og taljemål
- Blodtryk
- Tegn på leversygdom (sjældent ved tidlig sygdom)
Primær udredning (Pakke 1)
Blodprøvepakke 1 ”RM Transaminasæmi, Primær udredning”
Bestilles som standard og indeholder:
- Levertal: ALAT, basisk fosfatase, bilirubin, INR, albumin
- Metabolisk screening: HbA1c og lipider
- Fibrosevurdering: FIB-4 (ALAT, ASAT, trombocytter, alder)
Tolkning og første beslutning
Ingen oplagt årsag:
- Gentag ALAT efter 3–6 måneder
- Hvis normal → afslut
Alkoholoverforbrug
- Alkoholpause i 3 måneder
- Normalisering → livsstilsvejledning og kontrol
Mistanke om MASLD
- Start livsstilsintervention
- Beregn FIB-4 (se nedenfor)
FIB-4: Risikovurdering for fibrose og håndtering
- FIB4 < 1,3 (alder 30-65 år) og FIB <2,0 (>65 år) er risikoen for fibrose lav (F0-F1). Fokuser på livsstilsintervention. Kontrol efter 1–2 år
- FIB4 1,3-2,67 (alder 30-65 år) og FIB4 2,0-2,67 er risikoen for fibrose moderat (F1-F2). Testen gentages efter 6-12 mdr med livsstilsintervention. Henvis hvis ikke bedring
- FIB4 >2,67 uanset alder er der risiko for signifikant fibrose (F>2) og pt. bør henvises til gastro-/hepatologisk afdeling
Sekundær udredning (Pakke 2)
Blodprøvepakke 2 ”RM Transaminasæmi, Udvidet udredning”
Indikation:
- Uafklaret årsag
- Mistanke om anden leversygdom
- Før henvisning
Blodprøvepakke 2 indeholder:
- Hepatitis B og C, Ferritin og transferrin-mætning, Autoantistoffer (glatmuskelcelleantistof (SMA), antimitokondrieantostof (AMA)) og Immunglobuliner (IgA, IgG, IgM)
→ Ved abnorme fund: henvis
Billeddiagnostik
- Ultralyd ved:
- Mistanke om steatose
- Udelukkelse af galdevejssygdom
- Påviser fedt, men ikke inflammation/fibrose
Behandling i almen praksis
Livsstilsintervention (førstevalg)
- Vægttab:
- 5–7 % → forbedrer steatose og inflammation
- 10 % → kan reducere fibrose
- Kost:
- Middelhavskost / diabeteskost
- Motion:
- 150–300 min moderat/uge
Behandling af komorbiditet
- Diabetes
- Hypertension
- Dyslipidæmi
Medicinsk behandling
- Ingen godkendt standardbehandling
- Specialistopgave
Opfølgning
MASLD uden fibrose
- Kontrol hver 1–2 år:
- Levertal
- FIB-4
- HbA1c og lipider
Mistanke om MASH/fibrose
- Kontrol hver 6–12 måneder
Henvisningskriterier
Henvis til specialafdeling ved:
- FIB-4 > 2,67
- Vedvarende FIB-4 > 1,3 trods livsstilsintervention
- Positiv hepatitis/autoimmun screening
- Mistanke om avanceret leversygdom
Faldgruber
- Uerkendt alkoholforbrug
- Naturmedicin/medikamenter
- Overset metabolisk syndrom
- Normal ALAT udelukker ikke MASLD
Hyppigste årsager
- MASLD (overvægt, metabolisk syndrom, type 2 diabetes)
- Alkoholoverforbrug
- Sjældnere: viral hepatitis, autoimmun sygdom, hæmokromatose, medicin/naturmedicin
Hvornår gælder vejledningen IKKE?
- ALAT/ASAT > 3 × normal
- Klinisk mistanke om leversygdom
→ Henvis/Konferer/akut vurdering
Definitioner
- Transaminasæmi: Isoleret forhøjelse af ALAT/ASAT (< 3 × normal) uden klinisk mistanke om leversygdom
Hyppigste årsager til steatotisk leversygdom er alkohol og type 2 diabetes samt metabolisk syndrom med overvægt.
Transaminasæmi ses hos ca 15% mænd og ca 10% kvinder.
Efter 1 år ses spontan remission hos ca 1/3 men 2/3 har vedvarende transaminasæmi. - SLD (steatotisk leversygdom): Fedtophobning i leveren påvist ved billeddiagnostik/biopsi
- MASLD: SLD + ≥1 kardiometabolisk risikofaktor
- MASH: MASLD med inflammation (steatohepatitis)
Læs mere i Lægehåndbogen; Steatotisk leversygdom
Forfattere
Svend Kier, Praktiserende læge og Lægefaglig koordinator for MidtKraft og PKO
Henning Grønbæk, Klinisk professor, Institut for klinisk medicin. Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, AUH.
Line Staehelin, Praktiserende læge og Praksiskonsulent for Lever-, Mave- og Tarmsygdomme, AUH