Henvisning til lymfødembehandling
Praksiskonsulent Kate Klostergård
Lymfødembehandling på Regionshospitalet Gødstrup er et tilbud om behandling af diagnosticeret lymfødem, hvilket vil sige, at lymfødembehandling igangsættes ud fra lægehenvisning.
På Regionshospitalet Gødstrup er der ikke tilknyttet læger i forbindelse med udredning af lymfødem, og det skal betragtes som et behandlingstilbud til diagnosticerede patienter.
Såfremt nedenstående henvisningskriterierne ikke er opfyldt, ser vi os nødsaget til at afvise henvisningen.
Henvisning stiles til Neurologisk dagklinik nr. 664040D.
Forud for henvisning skal følgende være afklaret:
- Patienten skal være diagnosticeret med lymfødem (Behandling af ødemproblematikker og venøse problematikker foregår i kommunalt regi).
- Det skal være afklaret, at der ikke er ubehandlet sygdom til grund for lymfødemet.
- Det skal være afklaret, at der ikke er recidiv af cancer sygdom til grund for lymfødemet.
- Patienten skal kunne tåle kompressionsbehandling:
- Kredsløbsmæssig stabil
- Mærkbar fod eller hånd puls
Kontraindikationer for opstart af lymfødembehandling:
- Ubehandlet infektion
- Akut DVT
- Ubehandlet hjerte-, lunge-, nyre- og leversygdom
- Pleura/ascitesvæske
- Overhydrering
Genhenvisning
Ved genhenvisning af patienter som er kendt med lymfødem, skal der være en markant forværring af lymfødemet og det skal tydeligt fremgå af henvisningen, at patienten er diagnosticeret med lymfødem og vurderet ud fra ovenstående.
Ved spørgsmål kan vi kontaktes på tlf.: 7843 4300
Lymfødemterapeuterne på Regionshospitalet Gødstrup.