Abcesser og brok
Praksiskonsulent John Tygesen
Abcesser
Behandling af abcesser foretages afhængig af lokalisation på kroppen enten af ortopædkir. afd., kirurgi RHH eller af mammakirurgerne AUH, se link: Abcesser – visitering af abces
Store bugvægsbrok
Afdelingen har regionsfunktion for store bugvægsbrok, der kræver specialiseret kirurgi. Overvægtige patienter eller patienter, der ryger (eller bruger nikotin substitution, fx nikotin tyggegummi, e-cigaretter mm) tilbydes ikke elektiv kirurgi.
Baggrunden til denne skærpede holdning er, at denne type kirurgi kræver et stort helingspotentiale, som er væsentlig forringet hos disse patientgrupper. Dermed er risikoen for komplikationer væsentlig forøget ved operation af rygere og overvægtige.
Mange patienter bliver unødig henvist til ambulatoriet mens de fortsat ryger og er moderat til svært overvægtige. Idet både rygestop (ophør med nicotin substitution ) og vægttab er absolutte krav forud for operation, skal patienter tidligst henvises, efter rygeophør på 6 uger, og vægttab med BMI under 30-32.
Herefter vil der i ambulatoriet være en individuel vurdering, om yderligere vægttab er nødvendigt. Alle patienter testes for nikotin både i ambulatoriet og på operationsdagen. Ved positiv test aflyses operationen. Ved tvivlstilfælde modtager vi gerne en henvisning.