Subakut forløb, Kirurgisk Klinik
Praksiskoordinator Lasse Poulsen
Regionshospitalet Horsens tilbyder subakutte forløb igennem Hospitalsvisitationen ved Kirurgisk Klinik.
Patienten kan tilbydes et subakut patientspor, hvis patienten er vågen og ABC stabil og kan afvente udredning til førstkommende hverdag.
- Incisionsmodne abscesser (Mave, flanke, armhuler og mellem nates)
- Manglende sårheling
- Tromboseret Hæmoride
- Analfissur
- Prolaps
- Dysfungerende PEG-sonde incl. hvis sonden ved et uheld falder ud indenfor 10-14 dage efter anlæggelse
Sådan visiteres patienten til et subakut forløb
Det subakutte patientspor indledes ved almen praksis, evt. i samarbejde med Akutteam/ hjemmesygeplejersken, hvor patienten har første kontakt. Under konsultationen kan den praktiserende læge kontakte Hospitalsvisitationen med henblik på opstart af et subakut udrednings- og behandlingstilbud på hospitalet. Under samtalen kan Hospitalsvisitationen booke en subakut tid i relevant lægefagligt speciale, som den praktiserende læge kan videregive til patienten under konsultationen.