Niveau inddeling i svangrehenvisning
Praksiskonsulent Merete Astrup
Husk at udfylde svangrejournal med angivelse af, hvilket tilbud den gravide skal have. Ved tvivl kontakt evt. afdelingen eller skriv med ord hvilke problemer der foreligger.
Inddeling:
Niveau 1: Basalt tilbud ved graviditet uden øget risiko.
Niveau 2: Udvidet tilbud, der kan varetages af fagpersoner, der arbejder inden for svangreomsorgen, fx rygning, overvægt.
Niveau 3: Udvidet tilbud involverende tværfagligt/tværsektorielt samarbejde med andre faggrupper.
Niveau 4: Samarbejde med specialiserede institutioner i komplicerede problemstillinger, fx gravide med rusmidler, svære psykiatriske og psykosociale problemer.
Husk at henvise gravide med misbrug før eller under graviditet til familieambulatoriet på AUH.
Hvis den gravide ikke ønsker at tage imod dette tilbud, da noter på svangrejournal, så obstetrisk ambulatorium Regionshospitalet Horsens kan følge op på det. Vi finder/henviser formentlig for få med misbrug, hvilket indebærer at den gravide/nyfødte ikke får den optimale behandling.