Subakut patientspor
Praksiskoordinator Lasse Poulsen
Regionshospitalet Horsens tilbyder subakutte forløb igennem Hospitalsvisitationen, Ortopædkirurgien.
Patienten kan tilbydes et subakut patientspor, hvis patienten er vågen og ABC stabil og kan afvente udredning til førstkommende hverdag.
- Incisionsmodne abscesser (nakke, hovedbund/Skalp, ryg og Thorax, ekstremiteter).
- Mistanke om protese infektion (hvor patienten ikke er alment påvirket) Der skal bestilles røntgen og infektionstal som patienten får taget inden fremmøde i klinikken.
- Fraktur som er verificeret på røntgen uden fejlstilling under 3 uger efter traumet.
Sådan visiteres patienten til et subakut forløb:
Det subakutte patientspor indledes ved almen praksis, evt. i samarbejde med Akutteam/ hjemmesygeplejersken, hvor patienten har første kontakt. Under konsultationen kan den praktiserende læge kontakte Hospitalsvisitationen med henblik på opstart af et subakut udrednings- og behandlingstilbud på hospitalet. Under samtalen kan Hospitalsvisitationen booke en subakut tid i relevant lægefagligt speciale, som den praktiserende læge kan videregive til patienten under konsultationen.