Deltid
Information om deltid
Uddannelsesstillinger er opslået som fuldtidsstillinger på 37 timer
Der er mulighed for at søge om deltid i hver enkelt ansættelse på baggrund af særlige personlige forhold, i forbindelse med afholdelse af barselsorlov eller ved kombination med forskningsansættelse. Praktiske forhold på ansættelsesstedet fx bemanding, lokaler, sæsonbelastning mm. kan medføre, at deltidsansættelse ikke kan tilbydes, hvilket suværent afgøres af det enkelte ansættelsessted, som ikke er forpligtet til at tilbyde deltidsansættelse uanset begrundelsen.
For ansættelser i sygehusdelen i HU stillinger gælder
Der skal søges hos afdelingsledelsen om mulighed for deltid.
Der skal ligeledes søges hos de afdelinger og praksis, hvor man efterfølgende har ansættelse, om lov til at udskyde starttidspunktet.
Når de nødvendige accepter er indsamlet, kontakter uddannelseslægen Videreuddannelsessekretariatet med henblik på udarbejdelse af ny ansættelses- og uddannelsesaftale.
For ansættelser i praksis gælder
Start med at søge godkendelse hos den enkelte praksis. Det er afgørende for godkendelsen, at deltidsansættelsen ikke blokerer for andre ansættelser, og er derfor kun muligt, hvis praksis har mulighed for at have en ekstra uddannelseslæge i den periode, stillingen forlænges med.
Hvis praksis kan godkende deltidsansættelsen, sendes en skriftlig ansøgning til PKL’en i almen medicin i det område, som praksis ligger (Øst, Midt el. Vest). Der skal angives begrundelse for ønsket om deltid, desuden angives hvor mange timer ugentligt, du ønsker at arbejde i stedet for fuld tid.
Skriftligt tilsagn fra praksis direkte til PKL eller vedhæftes ansøgningen, hvor praksis bekræfter aftalen, ugentligt timetal, starttidspunkt OG at praksis har mulighed for at have en ekstra uddannelseslæge i den periode, hvor ansættelsen forlænges.