Spring til indhold

Nyhedsbrev - juni 2025

Nyhedsbrev fra Uddannelseskoordinatorerne i Region Midtjylland, hvori der orienteres om nyheder i uddannelsen.

Hermed de vigtigste informationer fra uddannelseskoordinatorerne i Region Midtjylland.

Håndtering af sygefravær og opfølgning for uddannelseslæger ansat i delforløb i almen praksis

Som udgangspunkt håndteres sygefravær i den enkelte praksis eventuelt i samarbejde med Koncern HR Sundhedsuddannelser.

Længerevarende sygefravær hvor der skal følges op på fraværet er:

  • Efter 3 ugers sygefravær – en medarbejder har krav på, at der følges op på fraværet inden 4 uger fra første fraværsdag
  • Efter 3 sygefraværsperioder på et halvt år

Ved længerevarende sygefravær vil lokale uddannelseskoordinator og HR gerne informeres, og står til rådighed ved svære forløb og når praksis i øvrigt anmoder om det.

Uddannelseslægen har som udgangspunkt ansvaret for at indmelde sit fravær til den lønudbetalende enhed/HR.

Nye startdatoer for ansættelser i KBU, introduktions- og HU-stillinger

Fra 2026 bliver starttidspunkt for uddannelsesstillinger 1. marts, 1. maj, 1. september og 1. november.

Nye hoveduddannelsesforløb i Almen praksis

Fra 2026 starter nye hoveuddannelsesforløb hvor uddannelseslægen er 1 år i fase 1, 2 år i hospitalsdelen, 6 måneder i fase 2, og 1 år i fase 3. Med disse forløb tages også ny Målbeskrivelse i Almen Medicin i brug. Kompetencevurderingsmetoder vil være de 5, der også bruges aktuelt.

På kommende tutorkurser og fortsætterkurser vil vi introducere til den nye målbeskrivelse og de nye HU-forløb.

Uddannelseslægers deltagelse og uddannelse i lægevagten

Der er 3 obligatoriske følgevagter i introduktionsstillingen og 3 i fase 1. Det er tutorlægens ansvar at uddannelseslægen har mulighed for at opnå disse. Der kan træffes aftale om følgevagt med kolleger, hvis tutor ikke selv har tilstrækkelige vagter i perioden, men det er i sidste ende tutorlægens ansvar.

Fra 1. juni honoreres man med 1.000 kr. for at tage en uddannelseslæge med på en obligatorisk følgevagt. Det gælder også for fase 3 læger, som tager en kollega med som føl.

Enkelte uddannelseslæger har behov for ”genopfriskning” inden selvstændige vagter i fase 2. Nogle blot behov for hjælp til login m.m., enkelte har behov for en halv eller en hel følgevagt ekstra. Det er tutorlægens ansvar at uddannelseslægen er klar til vagtarbejdet, er der behov for en ekstra følgevagt kan denne afspadseres eller der kan bruges en returdag.

Ansøgning til specialet, besatte og ubesatte stillinger

Vi oplever en stor søgning til specialet og har dermed også ganske få ubesatte stillinger. Nedenfor oversigt over 2025.

INTRODUKTIONSSTILLINGER:

1. halvår, 1. opslag

Distrikt Øst Midt Vest

Sammen-
hængende

I alt
Opslået 17 7 8 0 32
Besatte 17 6 7 0 30
Ubesatte 0 1 1 0 2

1. halvår, 2. opslag

Distrikt Øst Midt Vest

Sammen-
hængende

I alt
Opslået 18 8 7 0 33
Besatte 18 8 5 0 31
Ubesatte 0 0 2 0 2

2. halvår, 1. opslag

Distrikt Øst Midt Vest

Sammen-
hængende

I alt
Opslået 17 8 10 0 35 *
Besatte 17 8 9 0 34
Ubesatte 0 0 1 0 1

* 3 genopslag af tidligere ubesatte I-stillinger.
  

HOVEDUDDANNELSESSTILLINGER:

1. halvår, 1. opslag

Distrikt Øst
Midt Vest Sammen-
hængende


I alt

Hospitalsenhed Randers Aarhus Horsens Viborg Gødstrup
Opslået forløb 4 4 4 3 3 1 * 19
Besatte forløb 4 4 4 3 3 1 * 19
Ubesatte forløb 0 0 0 0 0 0 0

* Det sammenhængende uddannelsesforløb er et Vest forløb
 

1. halvår, 2. opslag

Distrikt Øst
Midt Vest Sammen-
hængende


I alt

Hospitalsenhed Randers Aarhus Horsens Viborg Gødstrup
Opslået forløb 3 5 3 4 4 0 19
Besatte forløb 3 5 3 4 4 0 19
Ubesatte forløb 0 0 0 0 0 0 0

* Et Vest forløb er fremrykket fra 2. halvår, 2. opslag
  

Find din lokale uddannelseskoordinator her: Uddannelseskoordinatorerne i Region Midtjylland med kontaktoplysninger 

____________________________________________________________

Uddannelseskoordinatorerne i Region Midtjylland