Indikation for henvisning til astmaudredning
Praksiskonsulent Kate Klostergård
Indikation for henvisning til astma udredning/behandling i Børn og ungeafdelingens allergiklinik
- Lav alder ved debut (< 6 mdr).
- Manglende symptomkontrol på moderat dosis inhalationssteroid + LTRA.
- Komplicerende komorbiditet som betydelig allergi.
- Vedvarende nedsat lungefunktion.
- Dårlig trivsel.
- Gentagne indlæggelser pga. astma eller behov for statusbehandling.
- Usikker diagnose incl. mistanke om anden kronisk lungesygdom.
- Atypiske symptomer.
- Dårlig adhærence og/eller sygdomsindsigt hos forældre eller ung.
- For børn > 5 år: M.h.p. at stille diagnosen (negativ reversibilitetstest hos e.l. eller hvis barnet ikke har kunnet samarbede til LFU).
Børn, der er fyldt 6 år:
Pga. lang ventetid vil børneafdelingen afvise henvisninger til udredning for astma fra praktiserende læger, der ikke laver LFU på børn, der er fyldt 6 år.
Lægen må i stedet henvise patienter til privatpraktiserende pædiater i Silkeborg, Horsens eller Aarhus. Alternativt i enkelte tilfælde benytte sig af peak flow målinger.
Vi bør altid tjekke inhalationsteknik og udlevering på FMK inden henvisning.