Spring til indhold

Information fra PLO-Aarhus - april 2023

Orientering om: Ny bestyrelse og ny formand for PLO Aarhus. Børneterapien Aarhus Kommune - fysio- og ergoterapeutisk indsatser til børn og unge mellem 0-18 år med fysiske funktionsnedsættelser. Hvordan bruges tilbud om psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune. Revideret samarbejdsmodel mellem praktiserende læger og social- og sundhedsfagligt personale i Aarhus Kommune

Ny bestyrelse og ny formand for PLO Aarhus

Ved generalforsamlingen i PLO Aarhus den 6. marts 2023 stoppede Jakob Ravn som formand efter 8 års god og stabil indsats. Tak til Jakob.

På generalforsamlingen var der ligeledes valg til bestyrelsen og der var genvalg til Jette Dam-Hansen, Anne Mette Mattson og Henrik Ovesen samt nyvalg til Lise Høyer. Bestyrelsen har efterfølgende konstitueret sig og ny formand er Jette Dam-Hansen.

Som nyvalgt formand takker jeg for tilliden og ser frem til arbejde i form af møder i Det kommunalt Lægelige Udvalg (KLU) sammen med Aarhus Kommune. Herudover vil vi i bestyrelsen arbejde for om vi kan øge engagementet blandt foreningens medlemmer bl.a. ved afholde festlige- og sociale arrangementer.

Jeg kan kontaktes på dam-hansen@dadlnet.dk samt telefon 2367 8552.

Børneterapien Aarhus Kommune - fysio- og ergoterapeutisk indsatser til børn og unge mellem 0-18 år med fysiske funktionsnedsættelser

Vederlagsfri fysioterapi til denne gruppe af børn og unge kan med vanlig henvisning også varetages af Børneterapien samt som hidtil af privat praktiserende fysioterapeuter. Børneterapiens IT system kan ikke kommunikere med almen praksis via korrespondancemodulet i praksissystemerne, hvorfor aftalen er som følger. Dette efter aftale med PLO Aarhus.

Aftale med AUH om henvisning til vederlagsfri fysioterapi

  • AUH kan nu selv henvise elektronisk til vederlagsfri fysioterapi.
  • Såfremt Børneterapien modtager barn uden korrekt henvisning, må der ikke leveres indsats og familien opfordres til at kontakte den henvisende læge på AUH.

Kommunikation mellem Børneterapien og praksislæger

  • Fysioterapeuten udarbejder kort statusskrivelse i forbindelse med re-henvisning til vederlagsfri fysioterapi efter 12 mdr.
  • Sendes til forældre via e-boks.
  • Sendes til den praktiserende læge via e boks.
  • Fysioterapeuten beder forældre kontakte egen læge for ny henvisning og nævner mulighed for at booke videokonsultation.

https://www.sundhed.dk/borger/guides/sundhedstilbud/region-midtjylland/aarhus/muskel-og-skeletlidelser/vederlagsfriboernefys/

Leder Børneterapien Line Nørgaard Borgbjerg linob@aarhus.dk
Praksiskonsulent Inge Husted inge.husted@dadlnet.dk 

Hvordan bruges tilbud om psykologhjælp til unge i Aarhus Kommune

Gratis Psykologhjælp til Unge er et tilbud om psykologisk rådgivning til unge i alderen 15 til og med 27 år med psykisk mistrivsel, der har bopæl i Aarhus Kommune. Tilbuddet er etableret som et åbent og anonymt tilbud, som gør det muligt for den unge at henvende sig telefonisk, via mail eller ved personligt fremmøde. Der tilbydes social vejvisning, hvor det afklares om den unge er i målgruppen for tilbuddet eller kan anbefales et andet sted at få den rette hjælp.

Tilbuddet er for de unge, som ikke har mulighed for psykologsamtaler på anden vis og som kan hjælpes af tilbuddets ramme, som er et ikke-akut, anonymt tilbud på op til 5 rådgivende samtaler med psykolog. Således er tilbuddet ikke til de unge, der via egen læge har fået en sygesikringshenvisning til psykolog eller som har mulighed for at få psykologisk rådgivning på studie eller andetsteds.

Revideret samarbejdsmodel mellem praktiserende læger og social- og sundhedsfagligt personale i Aarhus Kommune

Kommunalt Lægeligt Udvalg har nu revideret samarbejdsmodellen mellem praktiserende læger og social- og sundhedsfagligt personale i Aarhus Kommune. Samarbejdsmodellen beskriver rolle- og ansvarsfordelingen i fire udvalgte begivenheder, hvor den sundhedsfaglige indsats kræver tæt samarbejde mellem aktørerne. Kommunalt Lægeligt Udvalg opfordrer til at genbesøge samarbejdsmodellen og tage den frem ved behov.

https://www.sundhed.dk/sundhedsfaglig/information-til-praksis/midtjylland/almen-praksis/nyheder/meddelelser-auh/info-fra-aarhus-kommune/samarbejdsmodel/

_____________________________________________________________

Jette Dam-Hansen, Formand for PLO-Aarhus

Sendt til praktiserende læger i Aarhus Kommune