PKOrientering AUH, december 2024
December 2024
Fyraftensmøde
Næste Fyraftensmøde afholdes tirsdag den 27. maj 2025 på AUH. Invitation udsendes når programmet er klar.
Desværre blev seneste fyraftensmøde aflyst, da der var for få tilmeldinger.
HUSK at melde jer til ved næste møde.
Urinvejskirurgi
Praksiskonsulent Peter Fjeldborg
Urinvejskirurgisk afdeling har fået godkendt "Alkacit" som erstatning for "Acalka" (nyrestensforebyggelse) samt "Oxybutynin" som erstatning for "Ditropan" (blæredæmpende). De tidligere præparater krævede særlig udleveringstilladelse, mens de to nye har helt normal (B) udlevering.
Det er aftalt at de fremover løbende ændrer deres patienters FMK til ovenstående, laver flergangsrecept samt søger enkelttilskud. Herefter afsluttes patienten og den videre receptudskrivning ligger hos os.
De har indtil nu selv stået for receptudskrivelse på disse patienter, selv om de egentlig var behandlingsmæssigt afsluttede, men beholdt dem, idet medicinen krævede særlig udleveringstilladelse.
Der vil i afslutningsepikrisen informeres om dette.
Arbejdsmedicin
Praksiskonsulent Lars Ebbe Petersen
Et nyt forskningsprojekt sammenligner effekten af online behandling og gruppebehandling af arbejdsrelateret stress. Arbejdsmedicinsk Klinik søger patienter med tilknytning til arbejdsmarkedet, og som praktiserende læge i Region Midtjylland kan du bidrage ved at henvise patienter til en udredende samtale på Arbejdsmedicin ved Aarhus Universitetshospital eller Regionshospitalet Gødstrup.
Læs mere om projektet her: www.fagperson.auh.dk/afdelinger/arbejdmedicin/mentalt-helbred-ordinare-patienter/
Steno Diabetes Center
Praksiskonsulent Anne Blom
Digital motorattest
I juni 2025 bliver motorattesten digital. Det har rejst spørgsmål om, hvad vi gør med de diabetespatienter, som følges på sygehusene. Der har været kontakt til Færdselsstyrelsen, som er opmærksom på de store digitale udfordringer, der er i at få EPJ til at tale sammen med de forskellige lægesystemer i praksis. Disse udfordringer er endnu ikke løst, og derfor skal diabetespatienter, som følges på sygehusene, helt som tidligere have udfyldt en papirversion af motorattesten – både på sygehuset og i praksis - når attesten færdiggøres.
Hospitalernes specialistrådgivning
Der er bemanding på specialisttelefonen alle hverdage for råd om behandling af diabetespatienter. Telefonnumre på specialisttelefonen til de forskellige hospitaler findes her på
Sundhed.dk: Specialistrådgivning via hospitaler
Det er aftalt – og det fremgår af forløbsbeskrivelsen for Type 2 diabetes – at der forud for en henvisning skal have været telefonisk kontakt. Desværre oplever sekretærerne på STENO på AUH lidt for ofte frustrationer og utilfredshed, når der sendes henvisninger uden forudgående kontakt for telefonrådgivning.
Mave- og tarmkirurgi
Praksiskonsulent Line Staehelin
Laparoskopisk cholecystektomi
Aktuelt er der kortere ventetid på ukompliceret lap. chol. på Dagkirurgisk afsnit (nov 2024). Husk at der før henvisning skal der være foretaget følgende:
- abd. ultralydsscanning, der viser galdesten.
- blodprøver i form af lever-galdetal (amylase, ALAT, bilirubin, basisk fosfatase)
Der er længere ventetid for de sværere operationer, ca. 2-4 måneder.
Infektionssygdomme
Praksiskonsulent Dorte Kaltoft
Center for Gravide med Infektion (CGI) er et na1onalt murstensløst center, som er etableret for at fremme behandling af og forskning i infektioner hos gravide.
Hjemmeside: Center for Gravide med Infektion
Aktuelt starter et pilotprojekt udgående fra CGI med telefonisk rådgivning til sundhedsprofessionelle om diagnostik og behandling af gravide med infektion.
Rådgivningstelefonen besvares i dagtiden af en speciallæge i infektionsmedicin i Hvidovre.
Speciallægen i telefonrådgivningen vil i nogle tilfælde hjælpe med at facilitere kontakt ind i regionerne/hospitalerne
Visitationspraksis i Region Midtjylland ændres ikke, herunder kontakt ved akutte problemstillinger og henvisninger i henhold til lokale instrukser og specialeplaner.
Kvindesygdomme og Fødsler
Praksiskonsulent Tina Sloth
Kvindeafdelingen har ligesom vi i praksis oplevet mange henvendelser vedrørende hormonspiral og risikoen for mammacancer. For information og viden herom henviser de til meget glimrende skriv, som også findes på DSOGs hjemmeside: Hormonspiraler og brystkræft
Hjertesygdomme
Praksiskonsulent Hasse Skibsted Clemmensen
ALFI-Klinik
Den 4. november 2024 har AUH åbnet AFLI Klinikken som et specialiseret tilbud til patienter med atrieflimren eller atrieflagren. Klinikken vil fokusere på udredning, uddannelse og forebyggelse af disse tilstande. Tilbuddet gælder for AUH’s optageområde.
Formål
Målet er at skabe en struktureret indgang for denne patientgruppe og sikre et ensartet patientforløb, der fremmer indsigt og tryghed for den enkelte patient. Da atrieflimren generelt er en benign tilstand, stræber vi efter at tilbyde ambulante forløb frem for indlæggelser.
AFLI Klinikken vil tilbyde
- Udredning med EKG, blodprøver og ekkokardiografi. (blodprøver + EKG tages på sygehuset inden ambulant fremmøde)
- Udarbejdelse af behandlingsplan.
- Individuel eller gruppeundervisning, med tilknytning til Emento (forløbsguide) på sigt.
- Patienterne vil have adgang til et direkte kontaktnummer til klinikken under udredning og behandling.
Samarbejde med primærsektoren
Vi opfordrer primærsektoren til at støtte op om denne proces, som forventes at optimere ressourcestyringen i sundhedsvæsenet og forbedre patientforløbene.
Vi forventer ved oprettelse af denne klinik at man ved uddannelse bedre kan klæde vores patienter på til at lære at leve med at have AFLI. Det vil forhåbentlig udmønte sig i færre kontakter til sundhedsvæsnet.
Vi vil dagligt visitere patienter henvist til os, og det vil være en stor hjælp, hvis I kan beskrive symptomerne i henhold til EHRA-klassifikationen i henvisningen. I må også gerne angive, om indkaldelsen bedes effektueret inden for 1 uge eller med normal ventetid.
Henvisning af patienter med atrieflimren/atrieflagren
- Sendes til Afdelingens vanlige EDI nummer, Hjertesygdomme Klinik, 5790001990701
- EKG bedes vedhæftes henvisningen (henvisninger uden EKG vil blive afvist).
- Patienter uden kontraindikation for antikoagulationsbehandling opstartes i primærsektoren.
- Patienter uden tegn på dekompensation (krepitationer på lunger, ødemer i benene eller vægtøgning) med behov for frekvensregulering kan opstarte lavdosis betablokade, fx Metoprololsuccinat 50 mg.
- Patienterne informeres om, at de vil blive kontaktet af hjerteafdelingen med henblik på vurdering og behandling.
Akut vurdering
Hvis patienter er svært symptomatiske eller dekompenserende (EHRA 4), kan I kontakte os via hospitalsvisitationen på følgende telefon nummer: 7846 6070.
Der er vil blive stillet igennem til "AFLI telefonen". Denne holdes af en speciallæge som er tilknyttet AFLI klinikken.
Ved tvivl eller spørgsmål er I altid velkomne til at kontakte os for assistance med visitering af patienter.
Shifan Thangavel, Afdelingslæge
Brug praksiskonsulenterne
Hvis du synes der er ting der ikke fungerer optimalt i forhold til samarbejdet med Aarhus Universitetshospital, så tøv ikke med at kontakte praksiskonsulenterne. Vi er til for dig.
Praksiskoordinatorer
Lene Frisk Østergade 30, 3. th. 8000 Aarhus C Email:lenefrisk@dadlnet.dk |
|
Anders Brøndt Park Allé 3,2 th. 8000Aarhus C Email:broendt@gmail.com |
Hospitalspraksiskonsulenter
Allan Høg Poulsen Skt. Olufs Gade 1 |
Ortopædkirurgi Røntgen og Skanning Bedøvelse og Operation Intensiv |
|
Anne Blom Park Allé 15, 2. sal |
Hormon- og Knoglesygdomme Steno Diabetes Center Hud- og Kønssygdomme |
|
Marie Dam Sygehusvej 15 |
Neurologi Hjerne- og Rygkirurgi Nuklearmedicin og PET Demensklinikken Respirationscenter Vest |
|
Lars Ebbe Petersen Frederiksgade 25, 3. |
Led- og Bindevævssygdomme Arbejdsmedicin Fysio- og Ergoterapi |
|
Marianne Lentz Rosenkrantzgade 23, 3. |
Ældresygdomme Akutafdelingen Center for Voldtægt |
|
Hasse Skibsted Clemmensen Østergade 30, 3. th. |
Hjertesygdomme Hjerte-, Lunge- og Karkirurgi |
|
Line Staehelin Frederiksgade 25, 2. |
Mave- og Tarmkirurgi Lever-, Mave- og Tarmsygdomme Plastik- og Brystkirurgi Patienthotel |
|
Erik Høgh Park Allé 15, 2. |
Blodprøver og Biokemi Blodbank og Immunologi Patologi |
|
Allan Høg Poulsen Skt. Olufs Gade 1 |
Øre-, Næse- og Halskirurgi Øjensygdomme Tand-, Mund- og Kæbekirurgi Funktionelle Lidelser |
|
Peter Stokvad Nordre Strandvej 101, |
Lungesygdomme Regionsapoteket |
|
Jesper Billeskov Jansen Kannikegade 12
|
Kræftafdelingen og Enhed for Lindrende behandling |
|
Peter Krogh Fjeldborg Rosenkrantzgade 23, 3. |
Urinvejskirurgi |
|
Tina Sloth Skt. Olufs Gade 1 |
Kvindesygdomme og Fødsler | |
Jonas Baandrup Sønderskovvej 16 |
Børn og Unge | |
Dorte Lei Kaltoft Tjelevej 17 |
Klinisk Mikrobiologi Infektionssygdomme |
_____________________________________________________________
Lene Frisk, Praksiskoordinator
Anders Brøndt, Praksiskoordinator
Sendt til praktiserende læger Aarhus og Samsø kommuner |