Spring til indhold

Ændring i brevforsendelser fra 1. januar 2026 – ny leverandør DAO

Fra den 1. januar 2026 overtager DAO opgaven som Danmarks eneste landsdækkende brevleverandør

Fra årsskiftet overtager DAO opgaven som Danmarks eneste landsdækkende brevleverandør. Det betyder, at vi Region Midtjylland – ligesom resten af det offentlige Danmark – fremover skal sende vores breve med DAO.

I nuværende ordning afhenter MidtTransport prøver til mikrobiologi, patologi og SSI hos praksislægerne – og medtager samtidig frankerede breve, som sendes fra hospitalet med den øvrige post.
Denne ordning fortsætter som hidtil, men med den eneste ændring, at brevene fremover skal være frankeret med DAO-porto.

Frister:

  • 18. december 2025 - er sidste dag for indlevering af basispost (Brevet, Erhvervsbreve, DirectMail og Magasinpost) med PostNord
  • 29. december 2025 - er sidste dag for indlevering af Quickbreve, Rekommanderede breve, Afleveringsattester og Postforkyndelse med PostNord
  • 30. december 2025 er PostNord’s sidste omdelingsdag
  • Fra 18 december er alle hospitaler klar til at modtage DAO forsendelser fra praksislæger

Vigtigt at være opmærksom på:

DAO afhenter på nogle hospitaler posten tidligere på dagen end PostNord, så breve vil ikke nødvendigvis sendes samme dag.
Sørg derfor for, at breve afleveres så tidligt som muligt, hvis dag-dag levering er vigtig.

Alle breve skal være frankeret – ufrankerede breve vil ikke kunne sendes.

DAO har andre leverings– og produktvilkår, se mere på dao.as

____________________________________________________________

Jane Girke Nordlander, Procurement Manager, Indkøb & Medicoteknik, Region Midtjylland