Status på igangværende projekter om hjernerystelse og henvisning af patienter
Forskningsklinik for Hjernerystelse er i øjeblikket i gang med at rekruttere de sidste deltagere til vores projekt, KORT OG GODT OM HJERNERYSTELSE (GAIN Lite), som har til formål at støtte voksne med længerevarende symptomer efter en hjernerystelse. Projektet består af e-læringsvideoer og virtuel vejledning, der fokuserer på at hjælpe deltagerne med at forstå og håndtere deres symptomer. Læs mere i dette nyhedsbrev
Nyhedsbrevet indeholder en beskrivelse af henvisningsproceduren samt opdateringer på vores øvrige projekter: GAIN 2.0 og Behandling af hovedpine efter hjernerystelse. Sidste frist for henvisning til GAIN Lite er 1. december 2024, da vi afslutter rekrutteringen den 31. december 2024. Vi takker for jeres fortsatte samarbejde og engagement i vores forskning.
____________________________________________________________
Jørgen Feldbæk Nielsen, Klinisk professor, Overlæge dr.med., Forskningschef
Sedsel K. S. Pedersen, Fysioterapeut, cand.scient.san. PhD studerende, Forskningsenheden