Ortopædkirurgisk afdeling, Regionshospitalet Horsens inviterer til tværsektoriel workshop
På vegne af Ortopædkirurgien vil Regionshospitalet Horsens gerne invitere til en tværsektoriel workshop den 25. februar 2025 fra kl. 12.00 - 16.00. Workshoppen er godkendt af PLO-E med mulighed for at søge 0,5 dags efteruddannelses honorar (tabt arbejdsfortjeneste) og tilskud til transportudgifter.
Fokus er forbedring af forløbet for borgeren med sår på underekstremiteterne, og med mistanke om kritisk iskæmi. Dette forløb er oftest tværsektoriel og involverer flere aktører fra både almen praksis, kommune og hospital.
Formål
At styrke at borgerens tilstand identificeres tidligt, så udredning og behandling kan iværksættes rettidigt, således risikoen for amputation reduceres.
Program
Workshoppen planlægges af repræsentanter fra hospital og almen praksis. For at understøtte det kommunale perspektiv har gruppen været i dialog med Mimosen - Horsensklyngens sårgruppe. Programmet bliver tilsendt når datoen nærmer sig. Der vil være forplejning.
Deltagere
Workshoppens deltagere er tværsektorielle og tværfaglige samarbejdspartnere i forløbet det vil sige:
- Medarbejdere fra Regionshospitalet Horsens
- Medarbejdere fra Almen Praksis, både læger og konsultationssygeplejersker
- Medarbejdere fra Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg Kommune med nøglefunktion indenfor sårområdet. Tilmeld gerne flere deltagere, så kommunernes distrikter er repræsenteret
Tilmelding
Inden den 14. januar 2025.
Send navn, funktion og mailadresse på deltager(e) til Sarah Gade Olesen saraoles@rm.dk
____________________________________________________________
Lasse Poulsen, Praksiskoordinator
Sendt til praktiserende læger i Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner samt lægerne i Nørre Snede og Ejstrupholm |