PKOrientering Horsens, nr. 1, marts 2025
Nr. 1, marts 2025
Dialogmøder i 2025
Skynd dig at tilmelde dig dialogmødet på Regionshospitalet Horsens den 8. april 2025 - se programmet med tilmeldingslink
Temadag: Sund vækstudvikling hos småbørn og skolebørn og Tæt og Tør
Husk at tilmelde dig denne Temadag: Sund vækstudvikling hos småbørn og skolebørn og Tæt og Tør den 30. april 2025 - se invitationen med tilmeldingslink
Psykiatrien
Praksiskonsulent Holger Kjær
Ved behov for akut vurdering, indlæggelse og HAT-tid i Psykiatrien skal der ringes på 7842 5215
Den 1. marts 2025 etableredes første trin af en fælles akutmodtagelse i Horsens.
I første omgang handler det rent lavpraktisk om, at praktiserende læger og vagtlæger ved behov for akut vurdering, indlæggelse og HAT-tid i Psykiatrien ringer ind i den fælles hospitalsvisitation i Horsens på 7842 5215 - fremfor direkte i Psykiatrien som hidtil.
Visitatorerne i den fælles hospitalsvisitation foretager ”konferencekald” til psykiatrien angående sparring til visitation eller omstiller direkte til psykiatrien (fx ved rød og gul tvang).
Opsummerende:
- Vores specialisttelefon 2443 3865 er fortsat åben på hverdage kl. 08.15 - 15.00, hvor vi gerne giver råd og sparring
- Ved akut vurdering, indlæggelse og HAT-tid i Psykiatrien ringes 7842 5215
Enhed for lindrende behandling
Praksiskonsulent Anne Roed Rudbek
Regionshospitalet Horsens og kommunerne i klyngen afholder igen i år palliationsmåned i maj med fokus på palliation. Derfor laves der forskellige arrangementer samt kurser hvor almen praksis også er meget velkomne til at deltage.
- Den 30. april 2025 på Regionshospitalet Horsens
Kursus i anvendelse af redskabet Ønsker for Fremtidig Pleje og Behandling (FBP/ACP)
Tilmelding inden den 31. marts 2025 via dette link
- Den 2. maj 2025 på Regionshospitalet Horsens
Kursus i anvendelse af EORTC og Pro palliation skema samt introduktion til SPICT.
Tilmelding inden den 26. marts 2025 via dette link
- Den 7. maj 2025
KickOff møde for palliationsmåneden i Den Blå Sal, Regionshospitalet Horsens. Dagen vil være fyldt med spændende oplæg fra blandt andre Morten Sodemann, som vil fortælle om palliation af ikke-etniske danske patienter, fælles drøftelser og tid til sparring med kollegaer på tværs af afdelinger og sektorer.
- Den 13. maj 2025
Åben palliationshus v Enhed for Lindrende Behandling, hvor der afvikles korte og konkrete undervisninger med fokus på den basale palliation i både kommune og på sygehus.
Kurset i eortc er særligt interessant for almen praksis da vi i lokalaftalen har en ydelse for anvendelse af eortc og spict (4593 og 4594)
Foregår i gæstekantinen på Regionshospitalet Horsens.
Medicinsk afdeling
Praksiskonsulent Peter Raun
Clostridium difficile
Patienter med diarre og positiv clostridie test kan henvises til hospitalet med henblik på udlevering af vederslagsfrit behandling med Vancomycin.
Når diagnosen er stillet, kan praksis sende henvisning til Klinik for Medicinske mave-tarm sygdomme i Horsens, eller i dagtid ringe på gastro speciale telefonen, tlf. 7842 6689. Vi vil umiddelbart efter modtagelse af henvisningen ringe til patienten med henblik på at aftale fremmøde i klinikken. Dette i dagtid på hverdage. Herfra udleveres vancomycin vederlagsfrit til 10 dages behandling 125 mg gange 4. De vil få udleveret skriftligt informationsmateriale. Der tilbydes IKKE samtale eller anden konsultation når de møder i klinikken. De efterfølgende 2 måneder har de mulighed for at kontakte klinikken såfremt diarren ikke afhjælpes eller recidiverer i denne periode. Der vil ikke blive foretaget anden udredning eller kontrol.
Ustabile/Akutte indlæggelseskrævende patienter skal som altid indlægges via akut afdelingen.
Medicinsk dagafsnit
I medicinsk dagafsnit har vi mange patienter der kommer til blodtransfusion, hovedparten som del af pallierende behandling. Vi forsøger at tilbyde de bedste forløb, herunder kortere ventetid på hospitalet og så få blodprøvetagninger som muligt.
Det vil derfor være en stor hjælp hvis der kan tages BAC test sammen med hæmoglobin. Det gælder selvfølgelig kun de patienter, hvor der er en allerede forventet plan om behov for transfusion. Det vil kunne spare patienten for et par timers ophold på hospitalet samt ekstra blodprøvetagning. En BAC-test er gyldig i 3 døgn.
Praksiskoordinator og praksiskonsulenter
Praksiskoordinator
Lasse Poulsen Grønlandsvej 1, 2. 8700 Horsens E-mail: astridlasse@yahoo.dk |
Praksiskonsulenter
Peter Raun raun@gefiberpost.dk Godsbanegade 1, 5. 8700 Horsens |
Medicinsk Afdeling | |
Lasse Poulsen astridlasse@yahoo.dk Grønlandsvej 1, 2. 8700 Horsens |
Akutafdeling | |
John Tygesen john.tygesen@dadlnet.dk Godsbanegade 5, 1. 8700 Horsens |
Ortopædkirurgisk og Kirurgisk afdeling |
|
Helga Gøtke Grønlandsvej 1, 1, -5 |
Kvindesygdomme og fødsler Klinisk Biokemisk Afdeling |
|
Anne Roed Rudbeck d396400@dadlnet.dk Grønlandsvej 1, 2. 8700 Horsens |
Klinik for Lindrende Behandling | |
Rasmus Christoffersen rasmus@christoff.dk Sygehusvej 7, 2. 8660 Skanderborg |
Røntgen og Skanning | |
Holger Olaf Kjær hokjaer@dadlnet.dk Grønlandsvej 1, 2. sal, dør 2 8700 Horsens |
Psykiatrien Horsens |
-----------------------------------------------------------
Lasse Poulsen, Praksiskoordinator