Spring til indhold

PKOrientering nr. 3, september 2018 - Hospitalsenheden Horsens

Dette nyhedsbrev indeholder information om: Ændring i henvisning af akutte gynækologiske patienter. Audit Røntgen og Skanning. Næste informationsmøde. Praksiskonsulenter.

Nr. 3, september 2018 
 

 

Ændring i henvisning af akutte gynækologiske patienter

Merete Astrup, Praksiskonsulent
 

Siden den 1. januar 2018 har Kvindesygdomme og Fødsler gennemgået ny organisering, med henblik på smidigere arbejdsgange for såvel patienter som alle involverede fagprofessionelle. Sigtet var, at så mange patienter som muligt ses inden for normal dagarbejdstid - på baggrund heraf indførtes ”akut gynækologisk patient” med direkte fremmøde i dagtid uden forudgående aftale.
 
Denne ordning har desværre ikke helt fungeret efter hensigten og har skabt dårligere forhold for patienterne.

Derfor ændrer vi nu arbejdsgangen. Det vil sige, at ved akutte gynækologiske patienter følges denne fremgangsmåde fremadrettet:

  1. Kontakt visiterende sygeplejerske tlf. 7842 6428 i tidsrummet kl. 08.00 - 15.00 – som vil vurdere, hvor hurtigt patienten skal ses. Efter kl. 15.00 kontaktes Gynækologisk/obstetrisk forvagt tlf. 7846 6448 (alternativt via Informationen).
     
  2. Samtidig sendes som vanligt en henvisning til Fælles Visitationen sekretariat (vanligt lokationsnummer) – i henvisningen skal der stå anført, hvad der er aftalt med den visiterende sygeplejerske.

 
Akut gynækologisk patient omfatter:

  • Kraftige smerter og blødning i graviditeten vurderet ved GU
  • Incisionsmodne genitale abscesser
  • Svær underlivsinfektion, som ikke kan håndteres i praksis
  • Svære akutte underlivssmerter
  • Kraftig pågående blødning fra underlivet efter indgreb eller ved hgb < 5
  • Mistanke om vandafgang i graviditeten indtil uge 22
  • Kraftig blødning, infektion, kraftige smerter og urinretention post partum

 
Gravide med obstetriske problemstillinger
, herunder mistanke om mindre liv, præeklampsi og for tidlig vandafgang skal visiteres gennem Fødegangen og vagthavende jordemoder.

 
Der er fortsat mulighed for at henvise subakutte patienter
(notér det gerne på henvisningen) til indkaldelse inden for en uge. Det gælder særligt patienter med uønsket graviditet tæt på uge 12 og mistanke om abortus imminens indtil uge 8. Alle henvisninger visiteres dagligt.

 
Tryghedsskanninger
i tidlig graviditet tilbydes ikke.

 
Terminsskanninger
er kun indicerede ved usikkerhed omkring terminsdato ved uønsket graviditet tæt på uge 12, eller hvor tidlig graviditetsbevarende behandling eller fosterdiagnostik er påkrævet.

 
Telefonisk kontakt (også via omstillingen):

Gynækologisk bagvagt (kl. 08.00 – 15.00): 7842 6538
Obstetrisk bagvagt (kl. 08.00 – 15.00): 7842 6449
Gynækologisk/obstetrisk bagvagt (vagttid, inkl. weekender) kl. 15.00 – 08.00:  7842 6449
Forvagt: 7842 6448
Fødegang: 7842 9903

 

Audit Røntgen og Skanning

Lasse Poulsen, Praksiskonsulent
 

Der er i sommerens løb afholdt audit på et større antal røntgenbilleder.

Røntgenafdelingen har, i den forbindelse, i nogle tilfælde fremsendt ny revideret røntgenbeskrivelse til praksis.

Hvis der har været tale om en væsentlig ændring af tidligere beskrivelse, som giver indikation for ny undersøgelse/yderligere udredning, har røntgenafdelingen sikret sig, at en sådan undersøgelse er blevet rekvireret enten direkte fra Røntgen og Skanning eller via patientens praktiserende læge.

Ved spørgsmål kan ledende overlæge Lasse Nørgaard kontaktes.

 

Informationsmøde

Husk næste informationsmøde afholdes torsdag den 25. oktober 2018, kl. 17.00 - 20.00 - Invitation og program udsendes i uge 39.

 

Praksiskonsulenter
Koordinator og palliativt tema Bruno Melgaard Jensen
bmj@dadlnet.dk
Torval Køhlsvej 29
8300 Odder
Medicinsk afdeling Peter Raun
Raun@gefiberpost.dk
Godsbanegade 1, 5.
8700 Horsens
Akutafdeling Mette Pavlik
jp.mp@mail.dk
J. Chr. Juliussensvej 5
8700 Horsens
Kvindesygdomme og Fødsler samt
Blodprøver og Biokemi
Merete Astrup
merete-astrup@hotmail.com
Torval Køhlsvej 29
8300 Odder
Organkirurgisk afdeling
og ortopædkirurgisk afdeling
Ole Wiberg
olewiberg@stofanet.dk
Grønlandsvej 1
8700 Horsens
Røntgen og Skanning Lasse Poulsen
astridlasse@yahoo.dk
Grønlandsvej 1, 2. -3
8700 Horsens

Brug os - kontakt os hvis problemer i forhold til samarbejdet om vore patienter. Ris, ros  og gode ideer er velkomne !

 
_____________________________________________________________

Bruno Melgaard Jensen, Praksiskoordinator

Sendt til praktiserende læger i Horsens, Hedensted, Odder og Skanderborg kommuner samt lægerne i Nørre Snede og Ejstrupholm