Spring til indhold

Polymyalgia Rheumatica (PMR) – Sammedagsudredning, Diagnostisk Center, Silkeborg

Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg tilbyder subakut ambulant vurdering af patienter, som er mistænkt for Polymyalgia Reumatika (PMR)

Formål

At sikre hurtig udredning og behandling samt at undgå, at patienter startes op i behandling med Prednisolon, uden at være tilstrækkeligt diagnostisk afklarede.

Målgruppe

  • Alder ≧ 50 år (oftest ≧ 60 år)
  • CRP-stigning over normalområdet
  • Symptomer på polymyalgi
  • Ofte subakut debut

Hovedpunkter i udredningsforløbet

  • Udredning med CT-TAP og blodprøver inden ambulant tid.
  • Hurtigt vurdering senest 7 dage efter visitation til samlet svar og videre plan.

Henvisning og opgaver ved praktiserende læge

  • Der henvises fra primær sektor med almindelig skriftlig henvisning.
    • Henvisninger visiteres alle hverdage. Der bør derfor sjældent være behov for telefonisk kontakt til ambulatoriet.
  • Mundtlig information til patienten om udredningsforløb, herunder at der gøres CT-skanning med i.v.-kontrast, og at baggrund herfor blandt andet er malignitetsudredning.
  • Ansvarlig for at bestille/tage blodprøvepakke “PMR-udredning” hurtigst muligt og senest 3 dage efter henvisning. 

Udredning, indkaldelse og opgaver ved Klinik for Gigt- og Bindevævssygdomme

  • Skriftlig information om indkaldelse og patientvejledning om udredningsforløb sendes til patienten.
  • Patienten indkaldes senest 7 dage efter visitation.
  • Efter visitation bookes patienten til CT-TAP*.
  • Undersøgelserne finder sted hos Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg.

* Herefter kan mange patienter starte i relevant behandling. Alternativt sender vi patienten videre til relevant udredning.

_____________________________________________________________ 

Tue Kruse Rasmussen, Afdelingslæge, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg
Estrid Muff Aagaard, Praksiskonsulent

Sendt til praktiserende læger i Silkeborg, Viborg og Skive kommuner