Forsøgsordning i Viborg til støtte af de allersvageste borgere i deres kontakt med sundhedsvæsenet
Der introduceres nu en forsøgsordning i Viborg Kommune til støtte af de allersvageste borgere i deres kontakt med sundhedsvæsenet.
Det betyder, at mennesker i sårbare positioner fremover kan få støtte og følgeskab af en frivillig – en såkaldt Brobygger – til aftaler på Regionshospitalet i Viborg og i almen praksis.
Brobygningen varetages af frivillige sundhedsfaglige studerende eller erfarne sundhedsprofessionelle. Indsatsen retter sig mod mennesker, som har svært ved at håndtere deres forløb alene – fx på grund af sociale, psykiske eller sproglige barrierer.
Vi har nu fra almen praksis mulighed for at kontakte ordningen "Social Sundhed" på vegne af en patient, som har brug for støtte og følgeskab til deres kontakter med sundhedsvæsenet – med mundtligt samtykke fra borgeren.
Man henvender sig på Rådgivningstelefonen 9152 0912, den åbner den 3. juni 2025.
Åben alle hverdage fra kl. 08.00 - 15.30.
Læs gerne mere i denne flyer
Der er fra projektet stor interesse i at praksis deltager som prøvepraksis, med henblik på opfølgning og erfaringsopsamling, men det er ikke en betingelse for at anvende tilbuddet.
Skulle din praksis være interesseret i at være prøvepraksis: Mail til funktionspostkassen he.midt.kuf.tvaersektoriel@rm.dk
Ved eventuelle spørgsmål, kontakt: Koordinator Anna Bjørn Esbjerg, mail: viborg@socialsundhed.ord, tlf.: 9152 0912
____________________________________________________________
Jonas Hald, Praksiskoordinator
Sendt til praktiserende læger i Viborg Kommune |