Behandling af børn med mavesmerter, Hospitalsenheden Vest

Mavesmerter hos børn

Funktionelle mavesmerter hos børn er et yderst almindeligt problem.

Hos hovedparten af disse børn findes ingen bagvedliggende somatisk lidelse/sygdom i mavetarmkanalen som årsag (funktionelle mavesmerter).

Den nuværende forståelse og behandling af funktionelle mavesmerter hos børn beror på at barnet har en ændret smerteopfattelse fra mave-tarm-kanalen.

I den praktiske hverdag er det vigtigst at være opmærksom på hovedsymptomet, evt. udløsende faktorer af både somatisk og psykologisk karakter f.eks. infektiøs episode, livsændring samt evt. stressfaktorer i skole og familieliv – ofte er egen læges viden og kendskab til familien unik på dette område.

Børn med funktionelle mavesmerter er ofte karakteriseret ved et udtalt skolefravær.

Det vil være en fordel allerede meget tidligt i forløbet at introducere ”funktionelle mavesmerter/ændret smerteopfattelse” som en positiv diagnostisk tilgang og man bør undgå diverse somatiske undersøgelser der blot fikserer barnet i smerteopfattelsen.

Obstipation bør afklares i praksis inden henvisning. Hvis der er tvivl om bagvedliggende obstipation som årsag iværksættes behandlingsforsøg med f.eks. Movicol eller lignende præparat.

Laktoseintolerans er hyppigt forekommende hos danskere af anden etnisk herkomst og hos omkring 5 % befolkningen af den kaukasiske type. Det giver sjældent kraftige smerter men lette mavesmerter og flatulens ved indtagelse af større mængde mælk – for praktiske formål drikkemælk. Det er ikke indiceret med udredning af laktoseintolerans hos børn under 4 års alderen da tabet af laktaseaktivitet først opstår efter denne alder.

Ved tvivl om laktoseintolerans som årsag forsøges behandlingsperiode med laktosefri mælk der er tilgængelig i de fleste supermarkeder.
 

Praktisk tilgang

• Karakteristik af smerte, lokalisation, hyppighed og evt. skolefravær.
• Afklaring af afføringsanamnese. Evt. behandlingsforsøg med afføringsmiddel.
• Screening for gastrointestinale faresymptomer der fordrer henvisning/yderligere specifik udredning
   

Gastrointestinale faresymptomer

• Vægttab/stagnerende vækstkurve
• Vedvarende diarré
• Natlige mavesmerter/afføring
• Feber
• Opkastning
• Ledsymptomer
• Blodig afføring
• Lokaliseret mavesmerte (væk fra navlen)
• Disposition til inflammatorisk tarmsygdom.
   

Undersøgelser inden henvisning

Ved tilbagevendende mavesmerter uden faresymptomer fra mave-tarm kanalen og uden specifikke symptomer (f.eks. gastroesophageal refluks, udslæt, diarré/obstipation) kan udredningsprogrammet med indskrænkes til objektiv undersøgelse og screeningsblodprøver inkl. hæmatologi, crp og cøliakiscreening ( IgA-transglutaminase og IgA) samt evt. urin dyrkning med mistanke om UVI/ledsagende urinvejssymptomer.

Ved vedvarende diarré og/eller mistanke om inflammatorisk tarmsygdom er fækal calprotectin velegnet til identifikation af den gruppe børn der kræver yderligere udredning/endoskopi. Calprotection bør dog ikke anvendes ukritisk i gruppen af børn under 5 års alderen dels fordi inflammatorisk tarmsygdom er ekstremt sjælden i denne aldersgruppe dels fordi normalområdet for calprotectin er højere og derfor kan medføre forvirring i tolkningen af prøvesvar.

Ved normale prøvesvar hos barnet uden faresymptomer kan barnet med fordel følges op i almen praksis – der vil ofte være en spontan bedring over tid.
 

Hvilke børn bør henvises

• Gastrointestinale faresymptomer.
• Mistanke om specifik lidelse (anden end funktionelle mavesmerter).
• I komplicerede tilfælde med udtalt skolefravær og fastlåst problemstilling for barnet og familien.
   

Gode råd til henvisningen

• Anamnese med fokus på faresymptomer.
• Afføringsanamnese, evt. effekt af behandling med afføringsmiddel (dosis og varighed).
• Resultat af udredning/blodprøver.
• Væksttal.
• Familiens tilgang til barnets smerteproblematik/funktionelle mavesmerter og behandlingsforsøg.
• Information til barn/familie om formålet med henvisningen.
   

Forløb efter henvisning

Vurdering og yderligere udredning hvis det findes indiceret. Såfremt der er faresymptomer eller mistanke om specifik gastrointestinal lidelse kan udredningsprogram bestående af supplerende blodprøver, afføringsprøver, ultralydsscanning eller endoskopi iværksættes.

Hvis der ikke findes indikation for ovenstående anvendes funktionelle mavesmerter/ændret smerteopfattelse som forklaringsmodel. Opfølgning og afklaring af behov for psykologforløb i PPR regi i komplicerede tilfælde.

Forløb/opfølgning i børneafdelingens ambulatorium. Ofte drejer det sig om en grundlæggende accept af at der ikke findes en specifik somatisk sygdom som årsag og accept af at tilstanden skyldes en ændret smerteopfattelse – det primære mål er ikke smertereduktion men en normalisering af barnets/familiens hverdag inkl. skoledeltagelse.

Evt. indlæggelse til tværfagligt funktionelt behandlingsforløb.
 

Opfølgning

Børn uden specifikke faresymptomer, uden fund af specifik sygdom men med funktionel mavesmerter og med normal skoledeltagelse afsluttes. Forældre informeres om tilstandens natur og spontanforløb med bedring over tid samt hvilke faresymptomer der vil kræve yderligere udredning/genhenvisning.

_____________________________________________________________

Carsten Borg, Specialeansvarlig overlæge, Børn og Unge, Regionshospitalet Herning
Charlotte Siggaard Rittig, Afsnits koordinerende overlæge, Børn og Unge, Aarhus Universitetshospital
Jane Boelskifte, Praksiskonsulent