PKOrientering, Gødstrup, august 2024
august 2024
Ortopædkirurgisk afdeling
Praksiskonsulent Jørgen Buch
Artroseklinik
Vi får henvist mange patienter fra deres egen læge på grund af artrose i knæet, hvor vi vurderer, at det er for tidlig med operation og ikke rigtig har noget tilbud til dem hos os. Det har været et problem for ventelisterne, at vi så har brugt en del tid på patienter, der ikke skal videre til operation, men har også været frustrerende for patienterne, da vi ikke rigtig har haft noget tilbud til dem.
Her kan vi nu som noget nyt i stedet tilbyde en vurdering i vores nye "Artroseklinik" ved en fysioterapeut med speciel uddannelse i behandling af slidgigt. Behandlingen kan eksempelvis bestå i rådgivning omkring specifik træning rettet mod den enkelte patients behov, blokadebehandling i det slidte knæ eller råd om bedre smertebehandling. Ved at vi behandler alle patienterne ud fra deres individuelle problemer med knæet i stedet for en "one size fits all" tilgang med holdtilbud til alle, håber vi at de får en bedre funktion af knæet, indtil det eventuelt bliver så slidt, at det skal skiftes ud med et kunstigt knæled.
Patienterne i "Artroseklinikken" får tilbudt et åbent forløb, hvor de i de efterfølgende 12 måneder kan kontakte "Artroseklinikken" for yderligere råd og vejledning for knæproblemerne, ligesom de vil kunne blive set af en ortopædkirurg, hvis vi skønner at det er nødvendig med en operation.
Vi håber med dette tiltag bedre at kunne betjene almen praksis og de patienter, der endnu ikke er klar til en operativ behandling.
Garantiklinik Håndkirurgi
Ortorpædkirurgisk afdeling Randers fungerer som garatniklinik for håndpatienter fra hele Region Midtjylland fra den ortopædkirurgiske fællesvisitation.
Derfor kan patienter fra den vestlige del af regionen opleve at blive tilbudt en vurdering i henholdsvis Randers eller Grenå.
Det vil være en fordel for patientoplevelsen, hvis patienterne i praksis bliver informeret, at de ved længere ventetid fx i Gødstrup kan blive tilbudt en tid i Randers eller Grenå.
Hvis de uanset hvad vil ses i Gødstrup, så kan det med fordel anføres på henvisningen – så bliver den nemlig ikke sendt videre til garantiklinikken
Børn og Unge
Praksiskonsulent Jane Boelskifte
Information om "Projekt Tæt og Tør"
Et projekt i samarbejde med børneafdelingen, sundhedsplejersker og praktiserende læger.
Projekt "Tæt og Tør" arbejder på at skabe samarbejde mellem praktiserende læger, sundhedsplejersker og hospital i forhold til børn og unge med urin- og/eller afføringsinkontinens.
I projektet indgår behandling af forstoppelse, vurdering af væske-/vandladningsskema og efterfølgende intervention, med henblik på at hjælpen gives så tæt på børnenes og familiernes hverdag som muligt.
Der findes nu en telefonisk hotline for sundhedsplejersker og praktiserende læger. Her sidder 2 kliniksygeplejersker med speciale inden for inkontinens tlf. 7843 3635 mandag + torsdag, kl. 14.00 - 15.00.
Desuden har hver kommune 2-3 nøglepersoner, der har specielt fokus på feltet.
Fyraftensmøde
Husk fyraftensmødet mandag den 21. oktober 2024 i aulaen på Regionshospitalet Gødstrup. Sæt gerne kryds i kalenderen allerede nu. Program og tilmelding følger senere.
Brug praksiskonsulenterne
Alle praksiskonsulentstillinger er nu genbesat. Hvis du synes der er noget, fungerer der ikke optimalt i forhold til samarbejdet med Regionshospitalet Gødstrup, så tøv ikke med at kontakte praksiskonsulenterne. Vi er til for dig.
Praksiskoordinator
Jørgen Buch Hagelskjær Stationsvej 35, 4. 7500 Holstebro E-mail: joergen@dadlnet.dk |
Hospitalspraksiskonsulenterne
Jane Boelskifte boelskifte@dadlnet.dk Ågårdsvej 2 7480 Vildbjerg |
Børn og Unge Kvindesygdomme og Fødsler |
|
|
Kate Meedom Klostergaard kato@dadlnet.dk Nørregade 10, 1.sal. 7400 Herning |
Ernæringsenheden Neurologi Onkologisk afd., Palliativt Team |
|
Jørgen Buch Hagelskjær joergen@dadlnet.dk Stationsvej 35, 4. 7500 Holstebro |
Ortopædkirurgisk afd., Anæstesiologisk afd., Præhospitalet |
|
Jesper Krogsøe jesperkrogsoe@me.com Bredgade 67, 1. 7600 Struer |
Klinisk Biokemisk afd. |
|
Claus Rækby Larsen raekby@dadlnet.dk Sct. Jørgens Gade 17 7500 Holstebro |
Røntgenafdelingen, Nuklearmedicinsk afd. |
|
Anne Marie Rask annemrask@gmail.com Bredgade 29-33 7400 Herning |
Kirurgisk afd., Urinvejskirurgisk afd. |
|
Malene Lindvig mlindvig2@gmail.com Thrigesvej 11 B 7430 Ikast |
Akutafdelingen Hjertesygedomme |
|
Dorte Hougaard Navntoft dortenavntoft@dadlnet.dk Stationsvej 35, 4. 7500 Holstebro |
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering |
|
Pernille Damsted pernille.damsted@gmail.com Strandparken 5 6950 Ringkøbing |
Øre-næse-halsafdelingen Øjenafdelingen Arbejdsmedicin |
|
Anette Byskov-Nielsen d001401@dadlnet.dk Rådhusstræde 3, st. 7500 Holstebro |
Medicinsk afdeling |
--------------------------------------------------------------------
Jørgen Buch, Praksiskoordinator