PKOrientering, Gødstrup, juni 2026
Juni 2026
Generelt
Praksiskoordinator Jørgen Buch
Fyraftensmøder
Sæt allerede nu kryds i kalenderen den 5. oktober 2026, kl. 17.00 - 20.00, hvor vi holder fyraftensmøde. Husk alle uddannelseslæger er også velkomne.
Tolkebistand
Afdelingerne anmoder generelt om at vi husker at notere i henvisningen når der er brug for tolkebistand, så patienten ikke kører forgæves.
Henvisninger til gastro- og koloskopi
Pr. 1. august 2026 vil følgende være gældende:
- Henvisning til koloskopi og gastroskopi sendes til: Klinik for Kikkertundersøgelser Gødstrup - RHG
- Udredning for inflammatorisk tarmsygdom sendes til: Klinik for Mave-, Tarm- og Leversygdomme Gødstrup – RHG
- Patienter med galdesten, hernier, hæmorider og andre kirurgiske lidelser sendes til: Mave- og Tarmkirurgisk Klinik Gødstrup – RHG
Steno diabetes center
Indbyder praksis i He vest område til at deltage i 2 projekter:
Projekt 1: Digital årskontrol
Det overordnede formål med projektet er at undersøge, hvordan almen praksis kan differentiere blandt sine patienter med type 2-diabetes med henblik på at frigøre ressourcer fra de mindst syge til dem med størst behov.
Hypotesen er, at digital årskontrol ikke er ringere i forhold til ændringer i HbA1c for forsøgsdeltagere sammenlignet med en matchet kontrolgruppe.
Forsøget vil ud over HbA1c følge nyrefunktion, kolesterol, blodtryk, forbrug af ydelser hos almen praksis og sekundærsektoren.
Projektet skal undersøge, om patienter med velreguleret type 2-diabetes kan følges digitalt uden at kvaliteten af behandlingen forringes.
I projektet vil den eksisterende fysiske årskontrol hvert andet år blive erstattet af en digital årskontrol.
Læs mere og tilmeld jer her
Projekt 2: Tarmkræftscreening og type 2-diabetes
Patienter med type 2-diabetes har ca. 25 % øget risiko for tarmkræft. Ved årsstatus spørger almen praksis ind til deltagelse i tarmkræftscreening og informerer samt bestiller evt. prøvesæt. Læs mere og tilmeld jer her
Nuklearmedicinsk Klinik
Praksiskonsulent Claus Rækby Larsen
Svar på DBT bliver fremover en mere standardiseret form, hvor de målte tryk og indekser er angivet sammen med en fortolkningsvejledning.
Vi skal holde fokus på:
- Ankel Brachial Index (ABI) - anvendes diagnostisk og skal normalt ligge over 0,9 - under 0,9 bør patient vurderes i kar kir regi.
- Systolisk tåtryk - anvendes prognostisk til vurdering af sandsynlighed for opdeling af sår på tåniveau
3 grænseværdier:
- Over 40 mmHg - høj opheling
- Under 30 mmHg - gangræntruet
- Under 20 mmHg - ingen opheling
Kvindesygdomme og Fødsler
Praksiskonsulent Pernille Damsted
Galdesalte ved debut af graviditetskløe
I er rigtigt gode til at tage leverprøver, men galdesaltene mangler af og til i ”pakken”, og det er primært forhøjede galdesalte vi reagerer på og vi ved, kan være en udfordring for barnet.
For flere år siden, kunne galdesalte kun tages på Lab på hospital, men dette er ændret, ligesom galdesaltene heller ikke behøver at tages fastende.
Arbejdsgangen ved debut af graviditetskløe med typisk kløe i håndflader og fodsåler er at tage leverprøver + galdesalte (ikke fastende).
Ved forhøjet ALAT (> x 2 af øvre normalværdi) eller forhøjet galdesalte (> 19) henvises ind til os, og så står vi for videre kontrolregime.
Medicinsk Afdeling
Praksiskonsulent Anette Byskov-Nielsen
Ny information vedr. behandling af recidiverende Clostridioides difficile-infektion
Fra 1. juni samles både vederlagsfri vancomycin-behandling og fækal mikrobiota-transplantation (FMT) til patienter med C. difficile-infektion i Klinik for Mave-, Tarm- og Leversygdomme (KMTL), RHG.
Det betyder, at patienter fremover skal henvises til KMTL, uanset om der ønskes behandling med vancomycin eller FMT. I enkelte tilfælde kan KMTL vælge at supplere med FMT, selvom henvisningen alene omhandler vancomycin. KMTL’s C. difficile-klinik drives primært af sygeplejersker med lægelig visitation som støtte.
Der forventes en overgangsperiode, hvor henvisninger fortsat kan blive sendt til Infektionsmedicin, som herefter videresender dem til KMTL.
Steroidbehandling
Hæmatologisk afdeling er i gang med at forbedre vores opsporing af de hæmatologiske patienter, som er i øget risiko for sammenfald som følge af steroidbehandling. Fokus er særligt på de lymfompatienter som modtager store steroiddoser og som derfor bør få antiresorptiv behandling både ved osteoporose og osteopeni.
Vi er ved at sætte det i system, så alle de relevante patienter bliver dxa scannet samtidig med at vi laver PET/CT på dem.
Vi ser og godkender naturligvis selv svar på dxa scanninger, men håber at I, i almen praksis, vil stå for behandling og opfølgning hos de patienter hvor det er relevant. Ved osteoporose/osteopeni vil patienterne blive informeret om at kontakte egen læge og der vil blive sendt nedenstående korrespondancebrev til EL.
Standardbrev til praksis:
Kære kollega
Ovenstående patient behandles med glukokortikoid hos os og vi har derfor gennemført dxa scanning.
Scanningen har vist osteoporose/osteopeni og vi har derfor bedt patienten kontakte jer mhp. videre behandling.
Ved glukokortikoidbehandling er der ofte indikation for antiresorptiv behandling allerede ved osteopeni jf. endokrinologernes vejledning, som også beskriver hvornår fornyet dxa-scanning bør gennemføres.
Arbejdsmedicinsk Afdeling
Praksiskonsulent Pernille Damsted
Stress
Husk at vi som praktiserende læger informerer og anbefalerhjemmesiden stress.rm.dk til patienter med stress eller belastning og gerne i starten af en evt. sygemelding.
Brug praksiskonsulenterne
Hvis du synes der er noget, der ikke fungerer optimalt i forhold til samarbejdet med Regionshospitalet Gødstrup, så tøv ikke med at kontakte praksiskonsulenterne. Vi er til for dig.
Praksiskoordinator
| Jørgen Buch Hagelskjær Stationsvej 35, 4. 7500 Holstebro E-mail: joergen@dadlnet.dk |
Hospitalspraksiskonsulenterne
| |
Kate Meedom Klostergaard kato@dadlnet.dk Nørregade 10, 1.sal. 7400 Herning |
Ernæringsenheden Neurologi Onkologisk afd., Palliativt Team |
| |
Jørgen Buch Hagelskjær joergen@dadlnet.dk Stationsvej 35, 4. 7500 Holstebro |
Ortopædkirurgisk afd., Anæstesiologisk afd., Præhospitalet |
| |
Jesper Krogsøe jesperkrogsoe@me.com Bredgade 67, 1. 7600 Struer |
Klinisk Biokemisk afd. |
| |
Claus Rækby Larsen raekby@dadlnet.dk Sct. Jørgens Gade 17 7500 Holstebro |
Røntgenafdelingen, Nuklearmedicinsk afd. |
| Lene Agergaard leneagergaard@me.com Vestergade 8,1. 7500 Holstebro |
Kirurgisk afd., Urinvejskirurgisk afd. |
|
| Jørgen Buch Hagelskjær joergen@dadlnet.dk Stationsvej 35, 4. 7500 Holstebro |
Akutafdelingen Hjertesygedomme |
|
| |
Dorte Hougaard Navntoft dortenavntoft@dadlnet.dk Stationsvej 35, 4. 7500 Holstebro |
Klinisk Socialmedicin & Rehabilitering |
| |
Pernille Damsted pernille.damsted@gmail.com Strandparken 5 6950 Ringkøbing |
Børn og Unge Kvindesygdomme og Fødsler Øre-næse-halsafdelingen Øjenafdelingen Arbejdsmedicin |
| |
Anette Byskov-Nielsen d001401@dadlnet.dk Rådhusstræde 3, st. 7500 Holstebro |
Medicinsk afdeling |
--------------------------------------------------------------------
Jørgen Buch, Praksiskoordinator