PKO-nyt Psykiatrien - april 2025
Sundhedsreformens detaljer er stadig til debat og konsekvenserne for almen praksis og sekundærsektoren kan være store. Psykiatri og somatik integreres på sigt.
Vi vil gerne indbyde til, at I bruger os i konsulentgruppen. Skriv til os, hvis I oplever uretmæssige afvisninger, uhensigtsmæssige forløb, uforklarlige opgaveoverdragelser. Konsulentgruppen kan hjælpe, bistå med at opklare misforståelser. Kontakt os, så vi undgår ærgrelser. Der er næsten altid en god forklaring på uhensigtsmæssigheder, for vi vil alle det samme. Det gode patientforløb.
Henvisningsvejledning psykiatrien i Region Midtjylland
Et fast punkt. Som skrevet i sidste nyhedsbrev kan henvisning til de forskellige psykiatriske tilbud være forvirrende, hvorfor vi nok engang opsummerer tilbuddene. Vejledningerne er samlet på det nye praksis.dk under følgende link: Henvisningsvejledning til regionspsykiatrien
Dialogmøde om ADHD
I starten af året deltog repræsentanter fra PLO-M, regionpsykiatrien samt de privatpraktiserende psykiatere i et dialogmøde, for at skabe bedre arbejdsgange og forventningsafstemning ved sektorovergangene. Voksne med ADHD er en voksende arbejdsbyrde i praksis. Et felt vi tidligere kun drypvist har haft ansvar for, og nu synes landet at være ramt af en mindre oversvømmelse.
Ny vejledning for farmakologisk behandling af ADHD hos voksne
Specialerådet og en arbejdsgruppe herunder har lavet en behandlingsvejledning til almen praksis for varetagelse af farmakologisk behandling af ADHD. Vejledningen ligger på psykiatriens hjemmeside via dette link: Undersøgelse for ADHD hos voksne og på Praksis.dk via dette link: Vejledning til genoptagelse af tidligere medicinsk behandling af voksne patienter med ADHD
Vejledningen kan bruges i vores daglige arbejde hos patienter som skal dosisjusteres, genoptage tidligere behandling samt opstart af behandling hos tidligere diagnosticerede patienter.
Speciallæger i almen medicin kan fortsat ikke ansøge om tilskud eksempelvis Elvanse.
Særligt i forhold til ADHD:
”Det er en opgave for en læge ansat i psykiatrien eller en læge med særlige kompetencer at opstarte behandling af hyperkinetiske forstyrrelser. Anden læge kan overtage den fortsatte behandling inkl. dosisjustering iht. plan skitseret i epikrise”.
”Hvis patienten tidligere er behandlet af en læge ansat i psykiatrien eller af en læge med særlige kompetencer, men er afsluttet i dette forløb og ophørt med behandlingen, kan anden læge opstarte behandling i henhold til plan skitseret i tidligere epikrise” (Vejledning om behandling med psykofarmaka af voksne med psykiske lidelser og adfærdsforstyrrelser, SST).
Rusmiddelbehandling samt den psykiatriske behandling af patienter med et problematisk forbrug af rusmidler overgår fra kommunalt til regionalt regi
September 2024 begyndte Psykiatrien af overtage ansvaret for rusmiddelbehandling hos patienter med dobbeltdiagnoser (psykisk sygdom og et problematisk forbrug af rusmidler).
Fra og med 1. juli 2025 åbner tilbuddet op for personer, som har aktuel kontakt til kommunal misbrugsbehandling, og som inden for det seneste år har haft kontakt med den regionale psykiatri, og for personer, som har aktuel kontakt til den regionale psykiatri og inden for det seneste år har haft kontakt til kommunal misbrugsbehandling. se mere på Sundhedsstyrelsens hjemmeside: Ny retningslinje beskriver målgruppen for et kommende tilbud til mennesker med dobbeltdiagnose
Almen praksis kan henvise patienter til behandling i psykiatrien ved betydende psykisk sygdom og samtidig misbrugsproblematik. Vær opmærksom på god beskrivelse af patientens funktionsniveau samt rusmiddelproblematik. se mere på Psykiatriens hjemmeside via dette link: Vejledning til beskrivelse af funktionsevne - voksne (2024)
Vejledningen er ikke et krav, men anfør relevante oplysninger i henvisningen.
Ungetilbud
Slutteligt igen en reklame for EUD. Enhed for Unge med Depression (EUD) er et ambulant tilbud for unge voksne i alderen 18-29 år med moderat depression og dækker hele Region Midt på matrikler i Aarhus, Viborg og Gødstrup. Det er et Shared Care tilbud, hvor egen læge har det medicinske behandlingsansvar. Formålet med forløbet er at hjælpe den unge til øget indsigt og handlekraft ift. de vanskeligheder depressionen afføder samt at forebygge tilbagefald.
EUD supplerer med gruppebehandling (enten compassion-fokuseret terapi eller psykoedukation) og individuelle samtaler med enhedens psykologer og sygeplejersker, som har mulighed for at søge rådgivning hos speciallæge i psykiatrien. Forløbet varer typisk 12-16 uger.
Egen læge kan henvise og indsatsen målrettet patienter, der ellers ikke er er i hospitalspsykiatriens målgruppe.
Henvisningsproceduren kan findes på Psykiatriens hjemmeside via dette link: Enhed for Unge med Depression
Her findes bl.a. også de specifikke inklusion- og eksklusionskriterier.
Praksiskonsulentordningen
Kontakt din lokale praksiskonsulent hvis du oplever problemer omkring nogle af ovenstående tiltag. Det giver os en god mulighed for at prøve at forbedre tingene.
Praksiskoordinator
Jeppe Frøkjær Aaen E-mail:jfaaen@gmail.com |
Hospitalspraksiskonsulenter
Jesper Bernt Madsen Rundhøj Allé 135A |
AUH Skejby Psykiatrien |
|
Lene Bruun Clausen Mølleløkken 7 |
Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) Øst |
|
Holger Olaf Kjær Grønlandsvej 1, 2. sal, dør 2 |
Regionspsykiatrien Horsens |
|
Kate Meedom Klostergaard Nørregade 10, 1.sal |
Regionspsykiatrien Vest |
|
Pernille Damsted Strandparken 5 |
Børne og Ungdomspsykiatrisk Afdeling (BUA) Vest |
|
Mette Brander Christmann Jernbanegade 13 B |
Regionspsykiatrien Randers |
|
Anne Elsborg Andersen Vesterbrogade 8, 1.th |
Regionspsykiatrien Midt |
____________________________________________________________
Jakob Paludan, Lægefaglig direktør, Psykiatrien i Region Midtjylland
Jeppe Aaen, Praksiskoordinator