Spring til indhold

Lukning af Klinisk Fysiologi og Nuclearmedicin ved Regionshospitalet Randers

Klinisk Fysiologiske og Nuclearmedicinske funktion ved Regionshospitalet Randers ophører 1. april 2019 og dele af funktionen overgår til HE Midt (Regionshospitalet Viborg)

Pr. 1. april 2019 ophører den Klinisk Fysiologiske og Nuclearmedicinske funktion ved Regionshospitalet Randers formelt, og dele af funktionen overgår til HE Midt (Regionshospitalet Viborg).

I praksis betyder dette, at patienter fra Randers Kommune og dele af Favrskov Kommune (den del som tidligere var underlagt det daværende Viborg Amt) skal henvises til Fysiologisk Klinik på Regionshospitalet Viborg. Nord- og Syddjurs kommuner henviser i stedet til Aarhus (fysiologisk afdeling på AUH.)

Bemærk at:

  • Mulighed for DEXA scanninger forbliver i Randers, men man skal nu henvise til afdelingen for Røntgen og scanning
  • Distale blodtryksmålinger forbliver også i Randers, men man skal nu henvise til blodprøver og biokemi via webreq, jvf. denne meddelelse: Distal blodtryksmåling, Blodprøver og Biokemi, Regionshospitalet Randers

Sekretariatet hos Fysiologisk Klinik i Viborg kan kontaktes på tlf.nr. 7844 3300, og det fremadrettede lokationsnummer som skal anvendes ved henvisninger er 5790002005497.

_____________________________________________________________

Dorte Bojer, Praksiskonsulent
Søren Gam, Praksiskonsulent
Thomas Clausen, Praksiskoordinator

Sendt til praktiserende læger i Randers, Favrskov, Norddjurs, Syddjurs kommuner