Epikriser fra Præhospitalet
Ved færdigbehandling eller afslutning af et præhospitalt patientforløb modtager egen læge en epikrise fra Præhospitalet.
Færdigbehandling eller afslutning af et præhospitalt patientforløb kan ske på følgende måder:
- Patienten færdigbehandles af ambulancepersonalet uden konference med præhospital læge.
- Patienten færdigbehandles efter tlf. konference med læge fra Præhospitalet.
- Patienten færdigbehandles med læge fra Præhospitalet til stede.
- Hvis patienten konstateres død ved tilstedeværelse af præhospital læge.
Som udgangspunkt sender Præhospitalets medarbejdere epikrisen umiddelbart efter, at patienten er færdigbehandlet, eller det præhospitale patientforløb er afsluttet.
Der kan dog være tilfælde, hvor der IKKE afsendes en epikrise. Det kan ske, når:
- Patienten bringes ind på et af regionens øvrige hospitaler
- Patienten ikke har et cpr.-nummer
- Patienten ikke ønsker epikrise videregivet
- Der er tale om en fejl
Mangler der hos egen læge en epikrise fra Præhospitalet, kan henvendelse ske til praehospital.alb@rm.dk eller til Præhospitalets hovedtelefon på: 7841 4848.
Vi opfordrer til at sende sikkert til Præhospitalet.
____________________________________________________________
Allan Bach, Cheflæge, Ambulancer og Akutlægebiler
Karen-Dorthe Bach Nielsen, Praksiskonsulent for Præhospitalet